Vinsmagning

Vinklubben - inspiration til smagninger og samvær
Michael Kjær

Indledning
Venskaber kan være dybe og varige, men også i mindre skala være lidt mere flygtige og emne-bestemte, og ses ofte udfordret i bestemte faser af ens liv, hvor f.eks. de grundlæggende familiære og arbejdsmæssige omstændigheder forandres. De unge formative år var for mig ved at gå på hæld, og dybe - ofte natlige - samtaler uden deadline var ved at få, hvad man kunne kalde ’de givne omstændigheders grænser’. Flere af vennerne var begyndt at blive etablerede og stiftede familie med tilhørende forståelig større regelmæssighed i deres livsførelse. Forsøg på at fastholde gamle venskaber mundede i den periode ofte ud i forskellig forventningsafstemning, og f.eks. ved middagsinvitationer sås det ofte, at min ven, som før var single, men nu var en nyetableret familiefar, ankom meget senere end planlagt fra min side og som oftest medbragte sin og hustruens efterhånden flertallige børneflok og kæledyr. Det gav det alt sammen et - indrømmet - dejligt skær af uforudsigelighed, og selvom det på sin egen måde var utrolig hyggeligt, var der samtidig også for mig en fornemmelse af på en vis måde at ’glide’ lidt fra hinanden, og formen tillod ikke altid noget større rum for én-til-én snak.

Det var omkring det tidspunkt, at ideen om at skabe en vinklub oprindeligt opstod - i skrivende stund for knap 35 år siden. Det kunne sikkert sagtens have været et fællesskab omkring noget helt andet, men nu blev det vin som samlingspunkt. En teklub havde givet kunne være lige så hyggelig som en vinklub, men ville nok ikke med samme sikkerhed have kunnet tiltrække en tilsvarende gruppe, som tilfældet var med vin. Tilslutningen til initiativet med at skabe en vinklub var overraskende umiddelbar og stor. Interessen for vin - eller for at lære om det - indeholder af uransagelige årsager først og fremmest en mere formel del, som stimulerer til nysgerrighed og kræver indsigt og fordybelse. Samtidig med denne mere vidensprægede tilgang giver vinsmagning også en ’genåbning’ af duftsansen og en udfordring af, hvordan man subjektivt bedst kan beskrive eller opleve duft- og smagsindtryk fra vin. Hvis man ser bort fra de skolebogsagtige angivelser af, hvordan bestemte druer ’bør’ smage, åbner vinsmagning også for en ukendt palet af fantasier i hovederne på alle kammeraterne, og hidtil uautoriserede beskrivelser af dufte fandt dagens lys til stor glæde for mange inden for kredsen, men ville givet være uforståeligt og ultimativt nørdet for udefrakommende. Endelig så åbner vinsmagning for et mere uformelt samvær af, hvad der i visse tilfælde, som aftenen skrider frem, kunne kaldes en ’progressivt mere løssluppen karakter’, og dette tiltrækker mange. En blanding af faglig indsigt, det at sætte ord på duft- og smagsindtryk samt det at få et lettere opstemt humør er for mange attraktivt. Det sidste med at opnå et opstemt humør er meget lig det som den færøske forfatter William Heinesen i bogen ’De fortabte spillemænd’ kalder at være ’beskænket’, som de fleste andre nok ville kalde ”let beruset”, og som af en af mine psykiatervenner med et klinisk udtryk kaldes for ’regression i jeg’ets tjeneste’. Hvorfor denne kombination virker, skal jeg ikke gøre mig endeligt klog på, men adskillige af vinklubbens oprindelige medlemmer er stadig med her efter 35 år, og andre som er kommet til undervejs, ja de vedbliver med at komme, trods diversiteten blandt vinklubbens medlemmer både i sind og dagligdags job.

Nu, 175+ smagninger og 3000+ smagte vine senere har samværet fundet sin form, og forskellige former for smagninger og kappestrid har været afprøvet gennem tiden. Lysten har nu meldt sig til at videregive en række af disse ideer, som kan afprøves eller forkastes af andre, som enten påtænker at danne en vinklub eller måske allerede har en vinklub, hvor de ønsker lidt inspiration, og ideerne kan udvikles under hensyntagen til interesse, nysgerrighed, ekspertise niveau og tid/omfang. Forskellige modeller for blindsmagninger er skitseret, og disse forslag er i visse tilfælde kombineret med at holde vin op mod f.eks. musik og mad, og muligheden for at quizze. Alt sammen med det formål at erhverve sig lidt ny viden, men også for at kunne bruge dette som udgangspunkt for en hyggelig snak mellem gode venner og sætte ord på oplevelser og duft- og smagsindtryk. At konkurrere venskabeligt (typisk mellem 2 hold) er noget, som vi ofte gør, og f.eks. er vores vinspil blev udviklet fra at være udelukkende blindsmagning til at være den beskrevne kombination af blindsmagning og spørgsmål om faktuel viden. Vi er aktuelt knap 20 medlemmer, hvilket for os fungerer fint, idet vi - pga af folks andre aktiviteter - altid er et sted mellem 12 og 14, som kan komme til hver smagning, hvilket passer fint til, at 1 flaske når ”raden rundt”. Mødehyppigheden er hver anden måned (altid 3.fredag i måneden planlagt 1 år frem i tiden), og ’arrangør-værdigheden’ (eller byrden om man vil) går på skift mellem vinklubbens medlemmer, og værten bestemmer temaet, sørger for indkøb og laver mad, som serveres godt ud på aftenen, når smagningen er gennemført. Det sidste giver som oftest mulighed for at gensmage nogle af smagningens vine. Udover de faste klubmedlemmer står det arrangøren frit at invitere 1-2 gæster med til den smagning vedkommende afholder, og som oftest er det blandt disse, at vi inkluderer nye medlemmer der - hvis de er interesserede - inviteres fremadrettet. Omvendt kan der være medlemmer som af forskellige årsager ikke længere har tid eller ønsker at fortsætte i klubben, og de glider så stille og roligt ud af ”listen”, men er hjerteligt velkomne til at returnere igen - hvilket i flere tilfælde er sket. På denne vis har det fungeret fint med til stadighed at være 18-20 medlemmer i klubben.

Idé til vinsmagning 1: Semi-blindsmagning

Denne opbygning af en vin-smagning ”holder” efter min bedste erfaring, uanset om man er relativt uerfaren indenfor smagning, eller man hører til den meget erfarne gruppe af vinsmagere. En udvalgt gruppe af vine (typisk 8-12 forskellige) smages åbent med indbyrdes kommentarer (evt guidet af smagningens vært). Som det fremgår af nedennævnte eksempler på smagninger, foretrækker jeg at opstille et smageskema, hvor vinene nævnes, de anvendte druer fremhæves, og så kan man måske opstille de ’lærebogs dufte’ som den enkelte drue burde frembyde. Det kan selvklart udelades hos erfarne smagere, men for ikke-eksperter kan det være interessant at kunne vurdere sandhedsværdien i sådanne beskrivelser blandt andet ved i kommentarfeltet at kunne anføre personlige duft- og smagsoplevelser ved den enkelte vin.
Når alle 8-12 vine på denne vis er smagt åbent, diskuteret og vurderet, gensmages de samme vine. Denne gang dog blindt (fra karaffel), så man kun er vidende om, at den samlede gruppe af vine er de samme vine, som man allerede har smagt åbent, men som nu kommer i ’blind’ rækkefølge. Langt de fleste - som jeg kender - har med tiden udviklet en ubændig tro på (eller har den a priori), at det bør være ganske enkelt at genkende de forskellige vine, når der først er smagt åbent, men mange - selv erfarne smagere - bliver snydt, når vinene kommer i fornyet rækkefølge. Er man omkring 10 personer, klarer man sig fint med ½ flaske ialt til den systematiske ”åbne” smagning og kan derefter anvende den anden ½ flaske til blindsmagning, mens man ved et deltagerantal på 12-20 personer nok bør bruge 2 flasker af hver vin.

Som udgangspunkt - hvis deltagerne ikke er supereksperter - smages de ’større’ druer, men man kan meget fint - specielt blandt mere erfarne smagere - udvælge mindre kendte druer, eller f.eks. blot holde sig til 2-3 druer og så til gengæld komme rundt i verden (f.eks. Cabernet Sauvignon eller Pinot Noir fra 8-10 forskellige lande). Vær opmærksom på, at vinene skal have en vis kvalitet (og dermed prisniveau) for at fremtræde med druens karakteristika og ikke f.eks. være for meget præget af håndteringen af druerne (f.eks. total fad-dominans, hvor drue og ophav i visse tilfælde kan være vanskelige at fastslå).

Man kan vælge forskellige temaer, men ved en grundlæggende gennemgang er her et ydmygt forslag til, hvilke vine man kunne vælge:

Hvidvine (tør):
1. Sauvignon Blanc fra Loire (feks Sancerre), 2. Chardonnay (feks Chablis) fra Bourgogne (med lav fadlagning), 3. Riesling fra Tyskland (feks Rheingau), 4. Grüner Veltliner fra Østrig, 5.Semillon (med lidt Sauvignon Blanc) fra Bordeaux, 6. Chenin Blanc fra Loire, 7. Gewurztraminer fra Alsace, 8. Pinot Gris (feks fra Alsace)....og så evt supplere med en gentagelse af enkelte af de første 8 druetyper, men nu med nye geografiske lokaliteter, feks: 9. Sauvignon Blanc fra feks New Zealand, 10 Chardonnay fra Cote d’Or, Bourgogne (feks Puligny-Montrachet), og 11. Chardonnay fra USA.

Rødvine (tør):
1. Pinot Noir fra Bourgogne, 2. Cabernet Sauvignon domineret Bordeaux vin (feks Medoc), 3. Merlot domineret Bordeaux vin (højre bred f.eks. Pomerol eller St. Emilion), 4. Sangiovese fra Toscana (f.eks. Chianti eller Brunello), 5. Nebbiolo fra Piedmonte (f.eks. Barolo eller Barbaresco), 6. Grenache domineret vin fra Syd-Rhône (f.eks. Chateauneuf-du-Pape), 7. Syrah fra Nord-Rhône, 8. Tempranillo fra Spanien (f.eks. Ribera del Duero), og 9. Zinfandel fra USA....og så evt supplere med nogen af de samme 9 druer, men nu med nye geografiske lokaliteter feks: 10. Pinot Noir fra Tyskland og/eller USA, 11. Cabernet Sauvignon fra USA, 12. Shiraz fra Australien og 13. Garnacha fra Spanien (f.eks. fra Priorat)

Champagne (brut):
1. Non-vintage med 100% Chardonnay (f.eks. Côte de Blancs), 2. Non-vintage med 100% Pinot Noir (f.eks. Montagne de Reims), 3. Non-vintage med 100% Meunier (f.eks. Val de Marne), 4. Non-vintage med blanding af druer med 0% dosage (evt 100% ren drue), 5. Non-vintage med blanding af druer med 3-4% dosage, 6. Non-vintage med blanding af druer med 7-8% dosage (fra en mindre producent), 7. Non-vintage med blanding af druer med 7-8% dosage (typisk et af de store kendte huse), 8. Relativt ny årgangschampagne - blanding eller ren, 9. Årgangschampagne fra en lidt ældre årgang - blanding eller ren og 10. Årgangschampagne med et betydeligt antal år på bagen (gerne 15-20) - blanding eller ren

Eksempel på hvidvin smagning (semi-blind).
I et forsøg på at komme rundt i de overordnede typer af hvidvin kan følgende opdeling følges: a) Lettere stil. Her kan vælges: PINOT GRIS, GRÜNER VELTLINER, SAUVIGNON BLANC, b) Mere kraftig stil. Her kan vælges: CHARDONNAY, SEMILLON, og c) En mere aromatisk stil. Her kan vælges: RIESLING, GEWURZTRAMINER. Jeg foretrækker ofte at lade Sauvignon Blanc, Chardonnay og Riesling være de 3 første vine, for at vise de forskellige typer af hvidvine og så udbygge det gradvist. I det viste eksempel er der indsat en Pinot Gris i form at en lettere Pinot Grigio fra Italien, ligesom der er indsat en enkelt dansk hvidvin på Solaris druen for at se hvorledes disse lokale vine gør sig ift andre velrenommerede udenlandske vine.

HVIDVINE (smagning i 2022)

Vin-type/Navn	Drue(r)	Karakteristika		Egne noter	Score 0-10
1	Sancerre, Loire Domaine Reverdy, 2021	Sauvignon Blanc (100%)	Hyld, Grapefrugt, Grøn Melon, Stikkelsbær
2	Chablis, Bourgogne Jean-Marc Brocard, 2020	Chardonnay (100%)	Æble, Kvæde, Kalk
3	Riesling Trocken Birkweiler, Gies-Düppel, Pfalz, 2018	Riesling (100%)	Lime, Grønne Æbler, Jasmin, Petroleum
4	Pinot Grigio, Cantina Tramin, Alto-Adige, 2021	Pinot Gris (100%)	Citrus, Lime, Æble, Melon
5	Grüner Veltliner, Ried Geppling, Buchegger, 2020	Grüner Veltliner (100%)	Pærer, Hvid Peber, Ærter, Kørvel, Asparges
6	North 560, Guldbæk Vingaard, 2020, DK	(DK-grape) Solaris, (100%)	Citrus, Grapefrugt, Stikkelsbær
7	Clos de Lunes, Lune d’Argent, Bordeaux, 2016	Semillon (70%) (30% Sauvig.Blanc)	Citron, Fersken, Bivoks, Kamille
8	Meursault, Vieilles Vignes, Nicolas Patel, 2018	Chardonnay (100%)	Æble, Kvæde, Smør
9	Dutcher Crossing, Castello Vineyard, Sonoma, 2017	Chardonnay (100%)	Æble, Kvæde, Ananas, Smør, Egetræ/Vanille
10	Gewurztraminer, Zind-Humbrecht, Alsace, 2017	Gewurztraminer (100%)	Kærlighedsfrugt, Mandarin, Grapefrugt

Eksempel på en Champagnesmagning
Her er formålet at komme godt rundt i druer, sukkertilsætning (dosage) og alder. For at kunne sammenligne og gå tilbage og gensmage er der i dette eksempel ikke medtaget andet end Brut Champagner. Ved Champagner har vi ikke så tit - som ved hvid- eller rødvine - lavet semi-blind smagning, men ofte smagt vinene igen på kryds og tværs og bedt smagerne om at rangstille vinene (og evt give points) for at få et klart billede af, hvilken type Champagne den enkelte foretrækker (og det spreder sig meget i vores vinklub skulle jeg hilse at sige). Jeg foretrækker at lægge ud med 3 non-vintage vine med hver sin 100% drue, og med en dosage som er relativt lav. Dette kan så følges op af 3-4 vine hvor man starter med en knastør ”zero dosage” og så arbejder sig op til de meget anvendte 6-9 g/l. Til sidst kan man så tage en 2-3 vintage Champagner for at få indtryk af alder.

CHAMPAGNE (Smagning i 2021)

Name of Champagne	Noter	Rang (af de 10)
1. De Souza, ”Mycorhize”, Blanc de Blancs, Extra Brut, NV (100% Chardonnay) (dosage: 3 g/l)
2. Laherte Frères, “Les Longues Voyes”, Blanc de Noirs, Extra Brut, NV (100% Pinot Noir) (dosage: 4 g/l)
3. André Tixier, “Les Chemins d’Amis”, Blanc de Noirs, Extra Brut, 2015 (100% Meunier) (dosage: 2 g/l)
4. Pierre Brocard, “L’Egarée”, Blanc de Noirs, Dosage Zero, NV (100% Pinot Noir) (dosage: 0 g/l)
5. Benoit Lahaye, Blanc de Noirs, Extra Brut, NV (100% Pinot Noir) (dosage: 5 g/l)
6. Phillipponnat, “Royal Reserve”, Brut, NV (65% Pinot Noir, 30% Chardonnay, 5% Meunier) (dosage: 8 g/l)
7. Bollinger, “Special Cuvee”, Brut, NV (60% Pinot Noir, 25% Chardonnay, 15% Meunier) (dos: 9 g/l)
8. Roger Brun, “Cuveé de Sires”, Brut, Vintage 2011 (70% Pinot Noir, 30% Chardonnay) (dosage: 8 g/l)
9. Pierre Gimonnet, Blanc de Blancs, Non-dose, Vintage 2008 (100% Chardonnay) (dosage: 0 g/l)
10. Pol Roger, Brut, Vintage 2008 (60% Pinot Noir, 40% Chardonnay) (dosage: 7 g/l)

Eksempel på en rødvinsmagning (semi-blind)
I dette eksempel er der taget udgangspunkt i at starte med en lettere drue (Pinot Noir) og for at dække denne lettere stil bredt, er der medtaget 3 forskellige geografiske områder for Pinot Noir (og det kan fint udelades, så man kommer ned i antal vine). Dernæst skiftes til Bordeaux for at vise henholdsvis Cabernet Sauvignon domineret vin og Merlot domineret vin. Umiddelbart efter dette er medtaget en Cabernet Sauvignon domineret vin fra et andet område til sammenligning (men det kan udelades). Så skiftes til Italien og startes i Piedmonte med en Barbera efterfulgt af en Nebbiolo domineret vin, og med en Sangiovese domineret vin til sidst. Dette følges op af Rhône vine startende med ren Syrah og derefter en blandingsvin, men domineret af Grenache. Efter dette tages en Grenache fra Spanien for at vise forskellen i druens udtryk, og så tages en Spansk Tempranillo domineret vin. Til slut prøves en Australsk Shiraz baseret vin, og der afsluttes med Zinfandel.

RØDVINE (smagning i 2022)

Vin navn og område	Druetype	Karakteristika		Kommentarer
1	Bourgogne, Roche de Bellene, Beaune, Fr, 2017	Pinot Noir (100%)	Røde lyse bær, Tranebær, Svampe, “Stald”
2	Spätburgunder, Adams Wine,Rheinhessen,Ge,2018	Pinot Noir (100%)	Røde lyse bær, Hindbær, Tranebær, ”Stald”
3	The Show of Hands, Pia Terrace, New Zealand, 2019	Pinot Noir (100%)	Røde lyse bær, “Stald”, Nelliker
4	Les Allées de Cantemerle Medoc, Bordeaux, Fr, 2015	Cabernet Sauv. (60%) (+Merlot)	Solbær, Blomme, Cedertræ, Grafit
5	Château Reysson Medoc, Bordeaux, Fr, 2016	Merlot (90%) (+ Cab. Franc)	Kirsebær, Kastanjer, Ruskind, “Skovbund”
6	Cabernet Sauv. Crayson Cellars, Napa, USA, 2018	Cabernet Sauvignon (>75%)	Solbær, Blomme, Cedertræ, Grafit, Vanille
7	Barbera d’Alba, Malvira, Piedmonte, Italy, 2018	Barbera (100%)	Sure kirsebær, Lakrids, Tjære, Brombær
8	Barbaresco, Rosa Fiore, Piedmonte, Italy, 2018	Nebbiolo (100%)	Læder, Kirsebær, Lakrids, Tjære/asfalt, Rose, Ler
9	Chianti Classico, Castello di Querceto, Toscana, It, 2018	Sangiovese (100%)	Ribs, Læder, Bagte tomater, Lerkrukke
10	Saint Joseph,Pierre Gailard, Rhone, Frankrig 2019	Syrah (100%)	Peber, Frisk kød, Grafit, Blåbær
11	Châteuneuf-du-Pape, Tardieu-Laurent, Fr, 2015	Grenache (80%) (+Syrah/Mourv.)	Tørrede jordbær, Grillede blommer,“Provence-kryd”
12	Las Uvas de la Ira, Jimenez-Landi, Spanien, 2018	Grenache (100%)	Brombær, Svesker, Modne blommer, Nelliker
13	Emilio Moro, Ribera del Duero, Spanien, 2014	Tempranillo (100%)	Figner, Tobak, Kirsebær, Rosiner
14	Shiraz, Stonehouse,Kaesler, Clare Valley, Austr, 2018	Syrah (100%)	Peber, Frisk kød, Grafit, Blåbær, Oliven, “Jammy”
15	Zinfandel, Old Vine,Maddie Lane, Lodi, USA 2017	Zinfandel (>75%)	Syltet fruit, Brombær, Jordbær, Tobak

Idé til vinsmagning 2: Tre vine ad gangen - ”2 hints og 1 helt blind”

En smageform, som har været forbundet med megen succes i vinklubben, er en slags blindsmagning, men med ’hints’. Der serveres typisk 3 (blinde) vine ad gangen og man kan så vælge 4-6 sæt i løbet af en aften (så man samlet smager mellem 12 og 18 vine).

Ved at gøre smagningen i sæt på 3 vine bliver referencerne indhegnet lidt, og der er kommet ’rammer’ om den konkrete smagning - også selvom blot 1 fejlskud ofte får ’korthuset’ til at falde, og man står med alle 3 vine gættet forkerte og ingen rigtige.

Denne smageform egner sig rigtig godt til at smage i mindre grupper på 2-4 personer, så der kan vurderes og drøftes lidt indbyrdes i gruppen. Nedenfor er angivet nogle rødvinssæt, men det kan fint udføres med hvidvin, Champagne eller søde vine. Det som er nævnt nedenfor er eksemper på det som deltagerne får at vide, mens det som står i parentesen er oplysninger, om hvilke vine du som arrangør vælger:

Sæt 1. Bordeaux, Bourgogne og en ’blind’ (...som kunne være en oversøisk Pinot Noir)

Sæt 2. Bourgogne, Bordeaux og en ’blind’ (...som kunne være en Sangiovese fra Toscana)

Sæt 3. Italien, Bordeaux og en ’blind’ (...som kunne være en Cabernet Sauvignon fra Napa Valley)

Sæt 4. Bourgogne, Italien og en ’blind’ (...som kunne være en Châteunef-du-Pape)

Sæt 5. Sydfrankrig, Norditalien og en ’blind’ (...som kunne være en Merlot domineret vin fra Bordeaux)

Sæt 6. Spanien, USA og en ’blind’ (...som kunne være en Carmenere fra Chile)

.....eller lidt mere ’diffust’:

Sæt 7. f.eks. 94-89-89 (som er ’kode’ for de 3 årgange som vinene er fra)

Sæt 8. Den spanske omgang (2 af vinene) og en fransk (...kunne være Grenache/Garnacha der går igen)

Sæt 9. Pinot Noir mod Sangiovese (feks Bourgogne, Brunello og Pinot fra Sydafrika)

Sæt 10. Alle 3 fra Bordeaux eller alle 3 fra Bourgogne

Sæt 11. Cabernet Sauvignon (f.eks. 2 vine) mod Nebbiolo (1 vin) (f.eks. Bordeaux, Barolo, USA)

Sæt 12. Bordeaux mod Rhône (2 af den ene og en af den anden uden at sige hvilken)

Man kan overveje, om man undervejs vil give yderligere hints eller blot vil se, hvor mange rigtige de forskellige hold har ud fra det initiale hint. Man kan f.eks.give points for antal rigtige (op til 3 pr runde) og så addere med ekstra point (1-2), hvis man kan gætte detaljer (f.eks. den ukendte vin, eller hvilket land, pinot-druen kommer fra). God fornøjelse.

Idé til vinsmagning 3: Det bedste køb

Hvor ofte har man ikke diskuteret, hvor meget man skal betale for en vin, for at den er god, og der er givet talrige meninger om dette afhængig af smag, omstændigheder og pengepung. At man får mere vin for pengene, jo mere man betaler, er der bare på grund af punktafgiftssystemet ingen tvivl om, men hvor linær er den kurve, og hvornår knækker den og flader ud, så yderligere udgift til vin ikke vil give forøget nydelse?

En helt uvidenskabelig og personlig kurve over anerkendte vinanmelderes bedømmelser af Champagner, afslører for eksempel en kraftig affladning af pointkurven, når man når over 500 kr i købspris (i 2024 kroner).

I vinklubben har vi af og til muntret os med at se på, hvad det bedste køb til prisen er, og ved en sådan smagning medbringer hvert medlem 1 flaske nyindkøbt f.eks. rødvin, og alle vine smages så blindt, og vinene gives alle points. Der udregnes så en middelscore for hver vin, og der justeres for pris. Et system der har fungeret i vort regi er følgende:

Hver vin scores på en 0-20 pointskala (som er en pointskala, som i praksis hos vinanmeldere går fra 10 til 20 (bedst) - fordi alt under 10 er udrikkeligt - ofte med ½ points mellem ’10’ og ’20’, så der alligevel bliver 20 ’trin’ (ligesom 100 pointskalaer reelt kun bruger de øverste 20 noteringer fra 80 til 100…). Man vælger helt frit, men en skala, hvor der er 20 punkter, fungerer fint.

Alle vine som har kostet 300 kr eller mere bliver ikke justeret i point, mens der for hver 50 kr ned i købspris (under 300 kr) gives 1 bonuspoint, dvs max 250 kr giver 1 bonuspoint, max 200 kr giver 2 bonuspoints, max 150 giver 3 bonuspoints, max 100 kr giver 4 bonuspoints og max 50 kr giver 5 bonuspoints.

Således vil en vin til 300 kr, som eksempelvis scorer 17 points i snit hos deltagerne, være at ligestille med en vin til 150 kr, som får 14 points i snit (og som pga sin 150 kr lavere pris får 3 bonuspoints) eller en til 50 kr, som får 12 points (pga 5 bonuspoints). Selvklart kan man altid justere på bonus points, men hvis der eksisterer et kurvelinært forløb, hvor dyrere og dyrere vine nok bliver bedre, men kun i mindre og mindre grad, vil en linær tildeling af bonuspoints være det optimale til at finde ’knækket’, hvor man får mest for pengene. Om det lige skal være 1 point pr 50 kr nedslag kan altid drøftes, men det her beskrevne har virket for os og giver anledning til gode diskussioner mellem vinklubmedlemmerne om, hvor man får meget for pengene. Prøv jer frem.

Anekdote 1: Druerne i sommerlandet - hvis min ven var en vindrue
Udover de faste smagninger hver anden måned i vores vinklub, har vi lagt små udflugter ind i programmet, og en af disse blev til på baggrund af, at hele 4 af klubbens medlemmer har tilgang til hvert et sommerhus i en lille sjællandsk by, hvortil man ofte kommer med en lille færge. Vi har haft flere udflugter til disse 4 medlemmers sommerhuse (’punk-guitaristen’, ’lystfiskeren’, ’chokoladechefen’ og ’sergenten’). Disse 4 medlemmer har noget til fælles (husene), men er samtidig meget forskellige, ligesom druer! Det har derfor været fristende at lave et lille eventyr om de 4 medlemmers ligheder med 4 forskellige rødvinsdruer, og i tillæg hertil beskrive de andre vinklubmedlemmer som druer.

Der var engang 4 vin-druer som kom marcherende på vej til sommerlandet….de gik på rad og række ud ad landevejen, 1-2-1-2. De havde fået den ide at invitere de andre druer til at besøge deres vingårde, som de hver især havde fået indrettet, hver på deres måde. Forrest gik Cabernet Sauvignon (’chokoladechefen’) - kaldet CAB - sammen med Nebbiolo (’lystfiskeren’) - kaldet NEB - og førte an. De var ikke altid enige om farten, men enige om at den skulle være høj. Lige bagved gik Zinfandel - kaldet ZIN - og fulgte nok med, men gjorde også meget ud af, at han i hvert fald ikke var som CAB og NEB og kun var med på helt sin egen måde. Bagerst gik Pinot Noir - også kaldet PI - nogen kaldte ham endda ’lille pi’ - og var travlt beskæftiget med at følge med, lidt præget af den træthed, som fremkommer, når man hele tiden bygger om på sin egen vingård. De 4 druer så egentlig ganske pudsige ud sammen, for nok lå deres vingårde meget tæt på hinanden, men de var samtidig meget forskellige - såvel druerne som vingårdene. De forskellige druer kunne ganske meget hver for sig, men der var aldrig kommet noget godt ud af at blande alle 4 druer på en gang, endsige bare 3 af dem. Så på sin vis respekterede de hinanden, men følte vel egentlig også hver især, at de ikke ville bytte med de andre, og måske dybest set nok synes, at deres drue var den af de 4 som havde givet de andre den største oplevelse - de sagde det bare ikke til de andre.

CAB havde altid groet bedst, når han vidste, at der med den færdige vin var forretninger i luften, og han groede ofte på marker omgivet af andre Cabernet’er, hvilket gjorde ham mere rolig, end hvis andre - i hans optik - mere inferiøre druer var på nabomarkerne. Der var en naturlig autoritet over ham, og han havde ikke meget til overs for, hvad han ofte kaldte sin lillebror - Merlot. Selvom han ikke ville indrømme det, var der også noget kantet, skarpt og næsten tykskallet eller tykhudet over ham, og inderst inde vidste han godt, at han aldrig blev helt så populær alene, som han ville blive sammen med Merlot, bare Merlot ikke fik overtaget og dominerede. Det havde altid irriteret ham, at Merlot med sin indsmigrende stil ofte blev det naturlige midtpunkt i ethvert komsammen, mens han selv godt vidste, at han selv krævede lang tids lagring - og søvn - for rigtigt at folde sit potentiale ud. CAB havde det allerbedst i et tykt gammelt egefad, som var fra den gang, før verden gik af lave. Hvor man kunne regne med, at ting var som de altid havde været, og hvor en fornuftig tilsætning af justerende kemikalier ville bringe vinen på ret køl. Ikke noget med naturvin, noget han mest forbandt med menneskets udskillelse af forbrændingsgasser.

NEB kunne som CAB godt lide at føre an i det daglige, men befandt sig ofte bedst, når han var alene. De andre druer mente, at det godt kunne vare lidt tid, før man kom ind på livet af ham, men det var nok mest fordi hans garvesyreindhold var så umanerligt højt, at han havde brug for mange års lagring. Så selvom han godt kunne lide selskab, vidste han, at en del af hans tid skulle bruges til modning - helt alene. Han havde derfor på vingården fået bygget et helt separat træskur, hvori han lagrede, kun omgivet af simple træmøbler og fiskegrej. Om det sidste gav noget i smagen (eller duften) af vinen er uvist, men han var i hvert fald helt enig med CAB om, at der var alt for mange opkomlings-druer i vinverdenen og forsøg på alskens nymodens teknikker. På sine bedste dage var NEB nok lidt distræt, og på de ’værste’ kunne han være helt verdensfjern, men det var netop de karakteristika, der gav vinen dens unikke smag og duft, og som gjorde den så dyr.

ZIN kunne godt lide at provokere og befandt sig egentlig bedst blandt en gruppe ligesindede - ”ZINners” som de kaldte sig, når de holdt deres livlige møder med masser af Zinfandel vine. Han havde aldrig forstået CAB og NEB´s ønske om lang lagring før det blev godt, og hvis en vin ikke umiddelbart smagte ham, havde han en næsten argument-resistent standpunkts klamring til, at en sådan vin umuligt kunne blive bedre ved at gemme den i lang tid. Han førte sig ikke frem som de fine CAB og NEB, men vidste inderst inde, at de fleste mennesker bedst kunne lide ZIN, og at de af og til blot spillede teater, når de valgte CAB, NEB eller PI. ZIN syntes, at man måtte have fornemmelsen af, at man havde fået noget for pengene, når man købte vin – ’ZIN for the buck’. ZIN gik også ofte sine egne veje, hvad angik vinmarker og vingård, og blev ofte observeret med motorsav og andet håndværkerudstyr i færd med at udvide vinmarkerne i vilkårlige retninger.

PI var lys og let og med en fin farve. Selvom vinhistorien tilskriver ham et af de længste liv af alle druer, så var han i denne vennekreds af druer dog en af de sidst tilkomne. Hans vingård var helt anderledes and de andres, og den var konstant under ombygning. Umiddelbart kunne den se lidt mere undseelig ud end de andres, men havde et stort trumfkort, og det var beliggenheden. Hans marker og vingården lå lige ned til vandet og de andre misundte ham det, men sagde aldrig noget derom. Faktisk undgik de andre 3 druer behændigt overhovedet at omtale beliggenhed som en faktor, og de kunne hårdt presset næsten forsøge at fremhæve fordelene ved at ligge væk fra vandet og inde i skov eller plantage - nemlig hvor deres egen vingård lå. Dette undrede PI sig ofte over, men da han ikke følte at han behøvede at hævde sig selv, så nævnte han aldrig det med beliggenheden.

Gæsterne i sommerlandet var flere af de andre velkendte druer, som alle på hver deres måde bidrog til den samlede duft og smag i hvid- og rødvin.

’Færingen’ var en Carmenere (CAM) drue i krop og sjæl. Han havde altid haft en forkærlighed for Bordeauxvine, og siden han i studietiden havde fyldt et folkevognsrugbrød med Bordeauxvine under en tur til det franske, og som han nu generøst delte ud af, var han sikker i sin smag omkring at stedfæste Bordeauxvine. Hvis han en enkelt gang ved blindsmagninger ramte forkert og ikke fangede en Bordeaux, bekendtgjorde han at ”den smagte ikke som Bordeaux”… I de senere år havde han tiltagende sympati for chilenske vine som smagte af Bordeaux, intet under for det var Carmenere han elskede, og den kom jo oprindeligt fra Bordeaux!

’Den rejselystne’ var tydeligvis en Grenache (GRE) drue. Meget indstillet på en kraftig rødvinsbouquet og ikke kun bundet til en region. Han elskede at rejse rundt i mange lande og ofte med kort varsel, dog var Spanien og Sydfrankrig de foretrukne områder, hvor han gjorde sig bedst, men det udelukkede bestemt ikke, at han som drue så et stort potentiale i nyere uudforskede regioner. Hans sociale sindelag gjorde det også nemt at blande druen med andre og få et endog ofte bedre resultat ud af det.

’Fritidscyklisten’ var en drue, som nyder solen og har en mørk teint hele året. Det er Tempranillo (TEM), som vokser godt i varmt klima. På hans vingård foregår alt ved håndkraft, og han insisterer på, at alle druer skal håndplukkes og transporteres per cykel fra marken og ind til vingården. Druen ser altid ungdommelig ud, og selvom den er diskret, så giver den et godt udbytte og en kraftig smag.

’Lydaficionadoen’ er en Sangiovese (SAN) med hvad dertil hører. Sofistikeret i stil og elegante omgivelser - fuldtonet italiensk, hvor druen også kommer bedst til sin ret. Der er i den grad kræset for druen, og for ’lydaficionadoen’ er fadlagring af vinene ikke nok. Han har fået indrettet et lydrum i kælderen, hvor druerne bliver udsat for såvel opera som rock i et forsøg på at få den helt rigtige smag frem.

’Lysmesteren’ er en Grüner Veltliner (VEL) med farve, finesse og festivitas. En imødekommende drue med sans for scenografi, som passer til de fleste og altid serveret i den rette lyssætning, hvad enten det er i de sene sommeraftener, eller det er indenfor på serveringssteder eller i lysmesterens eget hjem. En krydret duft kombineret med en saftig, syrefast smag.

’Operaelskeren’ er en Chardonnay (CHA), lys og venlig med en forbløffende tilpasningsevne. Ikke at man skal tro, at han ikke har egen ryggrad eller blot er ’holdningssmidig’ som flere politikere. Druen ved præcis hvad den vil for at bevare sin integritet. Det er nok snarere det, at den med sin ambivalens kan ’bøjes’ i flere retninger og stadig gøre det godt. Sit sande jeg finder druen dog bedst lagret i egetræsduftende bøger og med et bagtæppe af klassisk musik.

’Badmintonspilleren’ er en Riesling (RIE) i al sin charme, lette tunge og vildskab. Robust og holdbar, og hvor mange andre druer er ’gået over’, så kan denne gemmes ret mange år. Men hvorfor gøre det, når man kan glædes over druen i så mange sammenhænge nu og her. Meget samarbejdsvillig, er ikke krævende og passer til rigtig mange retter. Kan være tør, når det passer druen, men for det meste med en diskret knivspids af sødme, for at afslutte i en eksplosiv smash.

’Dylanisten’ er en Viognier (VIO), fortryllende og med en smag, som går i mange retninger. Under de rette omstændigheder folder druen sig ud til det ypperste - en rennaissancedrue med klassiske dyder. En drue som gang på gang overrasker med indsigt i mange retninger, næsten kamelæon-agtigt. Ikke ulig de musikere som ’Dylanisten’ har stor indsigt i, som kan udvise stor lyrik og en drue, som i sollyset kan skinne helt sølvtøjsagtigt.

’Skiløberen’ er en Barbera (BAR), druen som smiler imødekommende og får én i godt humør. Nem at komme i kontakt med især på de italienske skråninger. Kronisk mørk i overfladen efter sol-udsættelse og med kirsebæragtig duft og smag. Druen holder meget af den regionale bror - Nebbiolo - og selvom han godt ved, at Nebbiolo’en ofte anses for at være finere, vil de fleste i det daglige jo hellere drikke Barberaen.

’Svogeren’ er en Sémillon (SEM), der fremstår blid, som en blanding af noget markant og samtidig med en blødhed. Druen er udholdende, og selvom de fleste ville tro, at ’udtørring’ af denne drue får den til at blive sur, bliver den blot mere sød med udtørring og lagring. Tilmed har druen det med at vinde flere konkurrencer i vinklubben.

’Hammerkasteren’ er en Syrah (SYR), den klassisk dannede franske type med markant fremtoning ikke mindst en karakteristisk moustache, krydret i tilgang og en duft, som vidner om en blyant-pen, der lige er blevet spidset. Druen passer fint ind i et triumvirat af ligesindede - Grenache og Morvedre - men fremstår skarpest helt alene med sine meningers mod og detaljerede tilgang.

’Spydkasteren’ er en Merlot (MER) med den imødekommende og blide stil. Har en klar indre styrke, men praler ikke med det og opfattes ofte som en lidt underspillet drue, som gør sig bedst i blandinger med andre druer. Mange mener ikke druen er markant nok i sig selv, men de fleste foretrækker i virkeligheden at have druen alene og på tomandshånd.

’Den jordbundne’ er en Gewurztraminer (GEW) med sin helt særlige natur og aroma. Ikke som de andre, ofte tilbageholdende,og så af og til pludselig meget markant i sin vinøse markering. Druen folder sig ud under de rette omstændigheder og fremstår stærkest som enkeltdruevin snarere end i blandinger. Har det rigtig godt i simple, ærlige sammenhænge uden for megen snobberi.

’Svenskeren’ (desværre bortgangen) er en Malbec (MAL), men har givet også kunnet være en af de mange andre druer, som gør det godt i Californien. Under alle omstændigheder har han en forkærlighed for det oversøiske, og efter en længere leg med amerikansk vin blev ’svenskeren’ fascineret af den kraft som sydamerikanske vine frembyder og fremhævede ofte Chile og Argentina.

’Rocknørden’ (desværre bortgangen) er en Cabernet Franc (FRA), en imødekommende og meget venlig drue, som er interesseret i at komme i kontakt med andre. Duften lokker og smagen behager. Det skal ikke forveksles med indifferens eller behagesyge, for druen ved godt, hvad den vil og har en karakteristisk snert i eftersmagen. ’Rocknørden’ har druen liggende i et meget fast system i vinkælderen.

Idé til vinsmagning 4: Vin og ost

Der er skrevet mangt og meget om sammensætning mellem vin og ost, og der findes udover decideret gastro-kemiske overvejelser om matchende sensoriske indtryk også mange holdninger til dette interessant emne.

En sjov måde at få lidt vinmæssig erfaring inden for dette, kan være at smage et antal oste f.eks. 5-8 forskellige op mod hver 2 vine (dvs 10-16 vine ialt). Vi har gjort det i flere omgange, hvor vi har valgt den ene vin som det ”rigtige” valg dvs det, som vinkyndige udsiger passer bedst som vin til den givne ost, og så har vi valgt en vin nummer 2 til den samme ost, som er et lidt ’alternativt’ og måske lidt eksperimenterende valg. Det alternative valg kan godt være et velaccepteret alternativ, men vi har mestendels prøvet at udfordre lidt, for at man ved selvsyn kan se, hvor store forskelle der er mellem de 2 vine til en given ost og få et indtryk af de kombinationer, som helt åbenlyst ikke passer sammen.

For at få vurderingerne kvalificeret lidt prøver vi ofte at give points for, hvor godt ”matchet” er mellem vin og ost, og vort klubmedlem ’hammerkasteren’ udkom allerede ved vor første vin og ost smagning med en ”Andersen Cheese and Wine Rating Scale” (han søger stadig om patent på udtrykket....), som gav mulighed for at vurdere vin-ost matchet på en skala fra minus 2 til plus 2. Vi har så ofte sammenregnet alle smageres vurderinger og fundet et gennemsnit for hvert vin-ost match.

Pointgivning er som følger, efter at man har smagt vine op mod osten:
-2: Totalt umulig sammensætning; fuldstændigt mismatch
-1: Mindre heldig sammensætning, men ikke ubehagelig
0: Neutral sammensætning, brugbar
+1: God og behagelig sammensætning
+2: Perfekt sammensætning; fuldstændigt match

Et forslag til de oste som kunne danne udgangspunkt for en sådan smagning kunne være følgende med ”klassisk” og ”alternativt” valg af vine:

Frisk gedeost (f.eks. Perigord)(1 stk)
(Puilly Fumé/Sancerre som klassisk valg og sydfransk rødvin som ”alternativ”)

Lagret gedeost (f.eks. Crotin de Chavignol)(1 stk)
(Riesling Spätlese som klassisk valg over for Bordeaux/Rhône rødvin som alternativ)

Lagret fåreost (f.eks. Pecorino eller Manchego)(1 stk)
(Bordeaux-Médoc som klassisk valg overfor Madeira/Sherry Oloroso som alternativ)

Fast komælksost (f.eks. Comté/Gruyère og Parmesan)(2 stk)
(Bourgogne (hvid) som klassisk valg over for rød (Barolo) til Comté, og Champagne som klassisk valg over for rød spansk vin til Parmesan som alternativ)

Hvidskimmel (f.eks. Brie)(1 stk)
(Bourgogne (Hvid)/Riesling som klassisk valg overfor rød Bordeaux som alternativ)

Rødkit (f.eks. Munster)(1 stk)
(Alsace (Pinot Gris/Gewurztraminer) som klassisk valg over for rød sydfransk/italiensk (Toscana) vin)

Blåskimmel (f.eks. Stilton eller Roquefort)(1 stk)
(Vintage Port/Ruby/LBV som klassisk valg over for en hvidvin fra Loire med lidt sødme som alternativ)

Prøv at se hvor stor variationen er mellem de 2 valgte vine til hver ost, men også mellem de enkelte smagere. For den enkelte smager giver denne gennemgang ofte nogle ’aha oplevelser, som er noget andet end den forudindtagede mening.

Vores gennem tiden bedste match har været Stilton ost parret med Vintage Port, som typisk i vores klub ligger omkring 1,5 points i snit, mens frisk gedeost parret med rødvin typisk altid giver scores lavere end minus 1 points. Ikke uventet, men lærerigt, specielt hvis man i nogle sammenhænge ’stikker ud’ i sin pointgivning fra de andre i gruppen. Så ved man, hvad man selv foretrækker og må bruge lidt tid på at finde de rigtige gæster at invitere, nemlig dem som er enige i ens smag….

Idé til vinsmagning 5: Vin og film

At nyde et godt glas vin samtidig med at man ser en god film er ofte dejligt afslappende, også selvom filmen intet har med vin at gøre eller der forekommer nogen vin i filmen. Som vin-interesseret kan det dog ofte være en god - måske enddda sjov - leg at undersøge, om man kan fange, hvilken vin der bliver serveret i de forskellige filmscener.

Jo, det er også sjovt at prøve at matche den vin man drikker med det, som serveres i filmen, men når der drikkes Veuve Clicquot (fra 1926!) i filmen Casablanca og Pommard i Alfred Hitchcock’s Notorius med Ingrid Bergman og Cary Grant, kan det være udfordrende at eftergøre. Det kan også være sjovt, at der ses et glimt af en Ch Latour 1954 i Apocalypse Now, omend det vil være umuligt at genskabe, så går det nemmere med den Gigondas, som er med i den nyere komedie My Old Lady med Maggie Smith og Kevin Kline.

Det har tilsvarende været underholdende at følge James Bond’s Champagne vin ’udvikling’ (...eller sponsorater) over årene, når de har bevæget sig fra Dom Perignon til Bollinger Champagne og tilsvarende inden for rødvin, hvor servering af Ch Mouton Rothschild (1955!) i Diamonds are Forever er afløst af Ch Angelus 1982 i Casino Royal (og senere samme vin i en 2005 version i Spectre). Hercule Poirot drikker Ch Petrus i Death on the Nile, ligesom Ratatouille filmen har Ch Latour 1961 og Ch Cheval Blanc 1947 med.

Lidt komisk er det, at i den klasssiske filmscene hvor, Hannibal Lector i filmen Silence of the Lamb siger ”I ate his liver with some fava beans and a nice Chianti”, i den film skulle der angiveligt have været nævnt Amarone i det oprindelige manuskript, men rygterne vil vide, at grundet en frygt fra filmproducentens side for at alt for få amerikanere ville vide, hvad Amarone var, blev det ændret til Chianti.

Hos vore egne filmmagere i Danmark kan man - hvis man ønsker det - i Babettes Gæstebud jo prøve at eftergøre middagen og så måske drikke Sherry Amotillado til skilpaddesuppen (!), lidt Dom Perignon til Blinis Demidoff og en god rød Bourgogne (feks Clos de Vougeot) til vagtel i sarkofag.

I vinklubben havde vi for mange år tilbage fornøjelsen af se den måske ultimative ’vin-film’, nemlig ”Sideways” (2004), samtidig med at vi nød nogle af de i filmen serverede vine til. Filmen handler om Miles, som sammen med Jack, der skal giftes, tager på en polterabend-tur til californiske vinområder for at lære Jack om vin.

’Svenskeren’ som allerede havde skaffet et flot opbud af flasker med de vine, som bliver serveret i filmen, serverede generøst disse, hvilket betød at et par (!) af klubbens medlemmer i dag vil have svært ved at genfortælle, hvordan filmen ender, ikke kun på grund af vigende hukommelse.

Vi forbrød os mod den samlede filmvisning ved lige at stoppe op og sætte visningen på pause, når vi serverede en ny vin (for lige at nyde den og tale om den), men det kan man selvsagt undlade at gøre, hvis man ønsker.

Et nyligt tjek af de vingårde og producenter, som vises i filmen, udsiger at det skulle være muligt at genskabe en del af de vine, (selvsagt i nyere årgange) som omtales. Nedenfor er nævnt nogle af de vine, som man aktuelt (læs 2022) vil kunne skaffe i Danmark, og det er selvklart valgfrit, hvor mange ’parringer’ til filmen, man vil gå med. En 6-8 flasker vil nok være optimalt. Her er en liste over de vine som indgår i filmen efterfulgt at en forklarende kommentar.

Byron: Den mousserende vin som Jack åbner i bilen, hvor han og Miles kører væk på polterabend
Sanford, Pinot Noir - som er den første vin de smager i smagerum - den smagte vi i vinklubben.
Foxen Vineyards - det er mest smagelokalet som benyttes, så vine derfra kan springes over
Kalyra (Cabernet Franc og Chardonnay) - den smages i det smagerum, hvor Miles og Jack de første gang møder Stephanie. Den Chardonnay som indgår i filmen smagte vi i klubben.
Fiddlehead Cellars - det er Sauvignon Blanc fra dette hus som Maya kan lide og som hjælper på kontakten til Miles. Også denne vin fik vi til filmvisningen.
Whitcraft - Endnu en pinot noir som drikkes ved Miles og Jacks middag med Stephanie og Maya. Vi drak også denne vin i klubben.
Sea Smoke, Pinot Noir - Denne vin serveres ved samme middag - den sprang vi over
Kistler - Igen en vin fra middagen, og her kan man springe over, idet den jo kommer fra Sonoma og ikke fra området, som de faktisk kører rundt i.
Andrew Murray, Syrah - denne vin tager Maya fra Stephanies vinhylde og drøfter den med Miles. Miles afslører hvorfor han elsker pinot noir og Maya hvorfor hun kan lide vin. En ”must” scene at drikke vin til når man ser filmen, og det gjorde vi også i klubben.
Lucas &Lewellen - måske en Pinot Noir, men det vises ikke. Miles drikker den mens han ligger på sin seng alene og ser TV
Hitching Point, Pinot Noir - Miles opsøger Maya som arbejder på Hitching Post og Miles drikker vinen i baren. Denne vin fik vi også på smageaftenen i klubben.

Udover de nævnte vine, omtales 3 franske vine i filmen, dels Louis Latour Pommard som drikkes til fælles middag, Richebourg og ikke mindst Cheval Blanc 1961, som Miles drikker på en fastfoodrestaurant af en kop!! Ironisk nok en vin lavet på Merlot (!) og Cabernet Franc, en god pointe i en film, der pga Miles dårlige omtale af Merlot baserede vine, fik salget af disse til at falde markant og omvendt salget af Pinot Noir til at stige markant i USA.....

Anekdote 2: Amerikanervine på Børsen
’Svenskeren’ havde i mange år importeret en bestemt californisk vin og var derfor ’tvangsindforskrevet’ til at møde op på en offentlig vinsmagning på Børsen for at skænke af ’sine’ dråber for store flokke af vininteresserede. I generøsitet (og fordi det ikke krævede lønudbetaling) indbød han derfor flere af vinklubbens medlemmer til at hjælpe med udskænkning i sin bod - hvilket dermed gav os adgang til også at diffundere rundt i det øvrige lokale og indsnuse smagsprøver fra andre producenter. Det gik efter omstændighederne ganske acceptabelt uden nogen decideret fejludskænkninger (for lidt eller for meget), og uden nogen større scener eller skandaler, og mod slutningen af smagningen var ’svenskeren’ meget velfornøjet og donerede de sidste vin-sjatter i de halvtomme flasker til sine trofaste hjælpere fra vinklubben. Proppen blev sat ned i de stadigt kun delvis tømte flasker og så ellers ned med dem i en pose eller taske og derefter på cyklen hjemad. ’Færingen’, som hverken havde taget taske eller cykel med, havde til gengæld en jakke på, og tog derfor resolut 2 flasker og placerede én i hver jakkelomme. Nu kunne det jo umiddelbart nok klæ’ et elegant jakkesæt med 2 flasker i, men denne aften bar ’færingen’ en slidt tweedjakke med ruskind på albuerne, udover et par relativt lurvede cowboy bukser og en lidt neutral men slidt skjorte - og havde derfor nok den aften mere lighed med en folkeskolelærer fra 70’erne end med en børsmægler på arbejde. Da ’færingen’ skulle længere end bare gå-afstand for at komme hjem fra denne smagning, fulgtes vi ned mod Kongens Nytorv, hvorfra han ville preje en taxi. Nuvel, det gik hverken værre eller bedre, end at der mod forventning ikke var nogle taxaer umiddelbart tilgængelige, hvorfor den relativt beskænkede (læs: overrislede) ’færing’ stilede mod indgangen til Hotel d’Angleterre for at bestille en taxa i receptionen. De fleste hoteller bryster sig af en imødekommenhed og venlighed i deres reception, men i dette tilfælde var man yderst resolut med at forhindre den ankomne gæsts ønske - nemlig en taxabestilling - og et par elegant klædte concierger tog venligt, men bestemt ’færingen’ under begge hans arme og nærmest bar ham ud af receptionen. En scene som ikke var ulig scenen fra filmen ’Midt om Natten’, hvor Erik Clausen ”bæres” ud af en besat ejendom i København. Sikkert tilbage på Kongens Nytorv var der i mellemtiden dukket en taxa op, og ’færingen’ kom sikkert i havn med sine 2 halve Château Silverado fra den amerikanske vinsmagning.

Idé til vinsmagning 6: Vin og lys

At smage vin og tage hensyn til lyset er velkendt, men hvordan nydelsen af vin kan matche, dette er noget som vinklubben har værdsat tiltagende med årene. Vort mangeårige medlem ’lysmesteren’ har stort indblik i lyssætning og er altid nysgerrig vedr belysningen i de forskellige hjem, hvor vores smagninger foregår.

En stor oplevelse fik vi for nogle år siden da ’lysmesteren’ havde været ansvarlig for et udendørs lysshow i det indre København, og vi sejlede rundt i Københavns havn og så på flotte lysinstallationer, og samtidig fik vi serveret italienske vine.

Ét er at byde på flot belyste omgivelser ved indtagelse af vin, noget andet er at kunne vurdere lysets betydning ved bedømmelse af ”blinde” vine. Alle der har prøvet blind-smagning af vine i kulsorte glas ved hvad berøvelse af vinens udseende betyder.

Vi har i vinklubben haft rigtige blind-smagninger ved at få fysisk bind for øjnene og så vurdere hvide, rosé og røde. Det sker ved disse smagninger, at kraftige hvide ofte bliver gættet som rosé, og rosé som røde, specielt når temperaturen er lav. Men overordnet set klarer de fleste disse forhindringer rimeligt. Imidlertid er det spændende at se, hvor meget det reducerer folks evne til at gætte præcist på drue og oprindelsessted, når man ikke reelt kan se vinen. Hvis man dertil serverer den lidt til den kølige side, er det interessant først at gætte blindt-blindt og derefter gætte blindt, men nu med synet af vinen i behold.

Prøv at servere nogle tunge, men meget tørre hvide vine, nogle ’tunge’ rosévine og nogle lettere rødvine, evt startende med at drikke dem meget kolde og så gentage blindsmagningen (med bind for øjnene) lidt senere, hvor vinene er blevet lidt varmere.

Idé til vinsmagning 7: Vin og sport

Denne idé stammer fra de tidspunkter, hvor der var sammenfald mellem en af vore smagninger og store begivenheder inden for sportsverdenen (f.eks. Tour de France, Olympiske Lege eller lignende), og hvor det nok er muligt at lokke til vinsmagning, men hvor en konkurrerende bi-interesse er diskussion af disse sportsbegivenheder. Man kan så efter temperament udstikke konkurrencer i vinsmagning hvor elementer af sporten efterlignes. Det kan feks være:

a) Triathlon, hvor det er det samlede resultat af 3 discipliner, så man kan her smage 1 mousserende vin, 1 hvidvin og 1 rødvin og så give samlet points. Et pointsystem hvor man for hver vin kan få i alt 10 point (4 p for drue, 4 p for geografisk oprindelse af vinen og 2 p for årgang (2 p for ”bulls-eye” og 1 p for +/- 1 år fra det rigtige)). Man kan evt lave 4 runder, så man har smagt ialt 12 vine. Man kan også ’vægte’, så der smages 1 mousserende, 2 hvide og 3 røde (dvs ialt 60 points) for at prioritere rød mest, men det er helt op til arrangøren.

b) Tour de France. Her har vi lavet nogle tre mandshold, som kæmper individuelt i f.eks. 7 etaper (f.eks. 10 min. betænkningstid), hvor den enkelte på holdet afgiver et gæt, (men hvor der gerne må snakkes indbyrdes på holdet undervejs). Det svarer til, at man godt må tales ved indbyrdes på hold, og man kan taktisk satse, så holdet f.eks. dækker 3 forskellige gæt. Uanset hvem der får flest points, så tilfalder det højeste point holdet. Vi har så 2 enkeltstarter,hvor hver enkelt gætter selv uden at konferere med de andre (5 min. betænkningstid), og endelig er der 3 holdkørsler, hvor holdet afgiver 1 samlet bevarelse på den blinde vin (10 min. betænkningstid).

c) Holdturnering med både single og double, som det kendes fra badminton, tennis, golf etc. Der laves 2 hold (f.eks. 6 personer på hver), og hvert hold opsætter deres egen rækkefølge af smagere (kan være efter styrke, men helt op til holdet hvor taktiske de er). Der konkurreres nu med 6 singler, hvor der serveres 6 vine, og de 2 som udgør singlerne i hver runde tildeles points for gæt på vinen (igen maks 10 points, og f.eks. 5 min. til at skrive gæt), mens alle andre smager med (uden at skrive gæt ned). Dernæst tages der 3 doubler, hvor hver hold sætter 3 par og igen opstiller disse i selvvalgt rækkefølge, og der gennemføres nu med 3 vine igen par-mod-par konkurrence (evt 10 min. til gæt), og der gives maks 10 points hver gang. På denne vis har man, hvis man er 2 stk 6-mands hold, haft 9 dyster (6 singler og 3 doubler). Et kan selvklart udvides, hvis man ønsker, ligesom andre holdstørrelser og antal kalder på kreativ tænkning, så der etableres en passende holdkonkurrence.

d) Cup-turnering. Dette er en knock-out turnering, hvor der etableres to - eller tre mands hold (eller det udføres som enkelt-personer), og derefter opstilles et skema over hvordan holdene møder hinanden. . Man kan så hver dyst [N2] serverede 2 vine, 1 hvid og 1 rød). Er man f.eks. 12 personer, så kan der laves 3-mands hold (dvs 4 hold i alt), og det giver 2 semifinaler og derefter 2 vinderfinaler og 2 ’taberfinaler’, dvs ialt 6 matcher. Hvis der med 12 personer laves individuel cup-turnering, kan man med fordel lade deltagerne dyste 3 ad gangen, hvorved der skabes 4 indledende matcher og derefter igen 2 semifinaler og 2 finaler (taber/vinder), altså ialt 8 matcher (dvs 16 vine smagt). Vores erfaring i vinklubben er at cup-turnering fungerer bedst som hold-match, idet der ved det individuelle er relativt mange som ikke er med i hver runde og derfor ikke er lige ’koncentrerede’, hvorimod holdkonkurrencen skaber en anden interesse og intens stemning

e) ”Vin-atleterne på Olympen”. Her kan smagningen opdeles i 4 discipliner. Først MARATHON hvor der serveres en blind vin, som skal gættes i løbet af hele aftenen (først svar til sidst). Dernæst UDSKILLELSESLØB hvor man gætter på skift på info om vinen og enten kan gå efter lettere spørgsmål som ’drue’ (en drue eller flere druer), ’land/område’ (Frankrig, øvrige Europa eller øvrige Verden), ’årgang’ (mindre end 3 år gammel, 4-7 år gammel, 8-11 år gammel eller 12+ år gammel) og ’pris’ (over eller under 150 kroner). Ved forkert gæt er man som smager ”ude”, og ved rigtigt gæt er man med endnu, men får ikke nogen pluspoints. For at score pluspoints (2 p) skal man gætte rigtig druetype(r), rigtigt land og/eller område, årgang præcist og prisniveau i dagspriser inden for det rigtige 50 kr interval. Næste opgave er HOLDKØRSEL, hvor der gættes som hold, og alle på holdet tildeles den score, som hele holdet får. Endelig er der SPRINT, hvor man kan få maks 2 p for drue(r), 2 points for geografi, 1 p for årgang (+/- 1 år fra det korrekte) og 1 p for den rigtige pris (indenfor 50 kr), og det hele skal gættes indenfor meget kort tid (feks 3 min).

Anekdote 3: Man kommer ikke sovende til det
At have en vinklub gennem mange år giver mulighed for mange anledninger til at holde fejringer og jubilæer, hvad enten det er antal afholdte smagninger, et rundt nummer, eller året passer med noget rundt ift startåret for klubben. Da vi nåede til smagning nummer 50, fandt vi anledning til at fejre dette, og ’badmintonspilleren’ havde med vanlig opfindsomhed og organisationstalent udtænkt en spændende aften. Han havde på det tidspunkt 4 børn i alderen fra mindre børn til endnu-ikke teenagers, som sammen med deres mor var draget på besøg hos venner for at slippe for vinklubbens tilstedeværelse på en i deres øjne ellers hyggelig fredag aften i hjemmet. Hvad vinklubbens medlemmer på det tidspunkt havde fortalt hjemme om vinklubbens vigtighed, skal jeg lade være usagt, men for et mindre barn har det givet ofte fået skæret af noget som er meget højtideligt blandt meget ’højtidelige’” vinsmagere, og det var derfor med stor nygerrighed at ’badmintonspillerens’ børn kom hjem senere på aftenen, mens vi stadig var i fuld gang med smagning for ved selvsyn at konstatere, hvor seriøs og vigtig en smagning, der foregik i deres hus. Nu ville skæbnen det hverken værre eller bedre, at flere af vinklubbens medlemmer var kommet direkte fra arbejde og formentlig medbragte et udtalt akkumuleret søvnunderskud fra hele ugen. I hvert fald mødte der børnene et interessant syn af flere relativt velklædte herrer, som nok sad på stole, men med lukkede øjne og med hovedet forover, så ryggen og halsen samt baghovedet udgjorde, hvad der var noget nær en lige linje ikke ulig, hvad nogle fugle har, hvorfor ’undulat-nakke’ da også har klæbet til synet siden da. Et af de mindste børn, som givet kan erindre det at sove til middag i børnehaven, spurgte ”hvorfor sover de”, og fik det meget ligefremme og nøgterne svar at ”de nok er trætte”. I de følgende år var det tiltagende svært at overbevise de nu snart voksne børn hos ’badmintonspilleren’ om det dybt seriøse i vinklubben, og man har ofte fået et skælmsk smil, når temaet kom på banen.

Vi er selvklart forbi de tider, hvor søvnen overvælder vinklubbens medlemmer under smagningerne, og nu når 1 flaske ofte rundt til 18-20 personer, og der levnes ofte megen vin efter smagninger, og når jeg tænker tilbage til tiden, hvor jeg erindrer den allerførste smagning i mit bofællesskab i 1988, hvor der var 12 deltagere, ja der må jeg sande, at en flaske ikke var nær nok til at nå raden rundt, også selvom temaet stod på alle cru kommuner i Beaujolais, og der var udsigt til 10 flasker plus det løse.

Idé til vinsmagning 8: Smagning på tid - alene og med de andre

Hvor tit har man ikke sagt til sig selv, at når man skal gætte på en vin, man smager blindt, er det første indtryk så det man skal holde sig til? I vinklubbens blindsmagninger sker det i hvert fald ofte, at medlemmer skriver et gæt ned for derefter at ændre det efter noget tid i håbet om, at den endelige løsning er mere optimal. Dette sker selvsagt aldrig for dygtige smagere....men for os andre almindelige dødelige kan det hænde.

I et forsøg på at belyse dette lidt nærmere har vi med stor succes afholdt smagninger, hvor man giver 3 svar på, hvad man tror den blinde vin er. Man kan f.eks. tage 12 vine og så servere dem 1 ad gangen blindt. Hver deltager skal så afgive 3 gæt på drue og land/område, således at der nedskrives bud på vinen:

a) Alene, og efter 15 sek (”lyn-gæt”)
b) Alene efter 2 min (”velovervejet gæt”)
c) Efter 5 min drøftelse i 3-mands grupper (”inspireret gæt”), og man skriver derefter hvad man selv mener.
Det spændende er så at se, hvorvidt de 3 gæt er ens, eller om tid til at give svar eller udfordrende input fra andre er afgørende for ens eget gæt, og selvklart mest spændende, hvorvidt man rent faktisk har gættet rigtigt på vinen i 1 eller flere af de 3 gæt.

Ofte sker der det, at mere diskrete vine med beskeden eller ’lukket’ bouquet er lidt tid om at markere sig, og det ultrahurtige gæt som jo er præget meget af det initiale duftindtryk har dermed ofte en mere begrænset chance for at være rigtigt. Man opdager også tit at udfordrende bud fra medsmagere kan være med til at åbne for nye muligheder, som man ikke initialt tænkte på, men ses også ofte at kunne lede ’imødekommende’ smagere på afveje og forlede dem til at komme med et forkert bud, efter fra starten i virkeligheden at have været på ’ret kurs’.

Idé til vinsmagning 9: Jorden rundt - find druen og hvor den er fra

Her er der tale om at koncentrere sig om en enkelt drue som f.eks. Pinot Noir, Chardonnay eller Cabernet Sauvignon, men mange andre druer kan også bruges, så længe der er tale om druer, der gror i flere forskellige lande og kontinenter. Man kan her f.eks. tage 6 til 8 runder à 2 vine, hvor den ene i hver runde kunne være Cabernet Sauvignon baseret rødvin fra Bordeaux, og så lade den anden vin i hver runde være fra et andet sted på kloden (eks Spanien, Italien, Australien, USA, Chile). Man kan også gruppere vinene 3 og 3, og så have dem fra 3 forskellige områder/lande hver gang, eller holde en drue op mod andre druer, hvor det ikke vides, om den aktuelle drue udgør 1, 2 eller måske alle 3 vine i en runde.

Idé til vinsmagning 10: Klubmesterskaber

En gang hvert år holder vi klubmesterskaber, og har i årenes løb afprøvet forskellige koncepter i den afslappede konkurrences navn. De første år foregik det med en kombination af teoretiske spørgsmål (ca 30% af points) og blindsmagning af vine (ca 70% af points), mens vi i de seneste år mere og mere har enedes om konceptet med udelukkende blindsmagning af typisk 16-18 vine. Disse serveres så i 8-9 omgange à 2 vine ad gangen, eller 6 runder à 3 vine. Nogle gange er der 6 hvide og 12 røde og andre gange 4 hvide og 14 røde, det varierer. Tidsmæssigt bliver man så enige om, hvor længe der må smages i den enkelte runde (typisk 10-15 min).

Alle svar afgives skriftligt, således at man maksimalt kan få 10 points for hvert vingæt. Det er således opbygget, at man kan få maks 4 points for at gætte druesammensætning, maks 4 points for at gætte geografi og maks 2 points for at gætte årgang. Druesammensætning giver 4 p, hvis den altdominerende drue gættes. Er der tale om en hoveddrue og en ’bi-drue’ så gives henholdsvis maks 3 p og 1 p for dette. Ved geografi gives fulde 4 p ved et mindre vinland, mens der ved større lande gives maks 2-3 p for dette og så maks 1-2 p for regional angivelse. Endelig gives maks 2 p for korrekt årgang (+/- 1 år) og 1 p for +/- 2 år.

Der er gennem årene også blevet afprøvet forskellige ’cup-systemer’ hvor 2 eller 3 smagere mødes i indledende runder, for at så de, som kvalificerer sig til finalen, dyster om den endelige titel. Det har dog vist sig at reducere interessen hos alle dem, som ikke deltager i den enkelte ”match” (også selvom de smager med), så vi er, efter at have prøvet flere ting, nået frem til, at alle smagende deltagere er med i alle runder.

At opbygningen af den enkelte konkurrence kan variere fra år til år skyldes det helt afgørende koncept, vi igennem årene har haft i vinklubben. Det består i, at den dygtige smager, der kåres til årets blindsmager, selv skal være arrangør af konkurrencen året efter - og derfor naturligvis ikke kan genvinde mesterskabet året efter. Det giver dels en god dynamik i konkurrencen, såvel hvad angår hvem der kan vinde, men i lige så høj grad hvad angår opbygningen af den årlige konkurrence.

Nogle arrangører vælger at give points og rigtige svar efter hver (eller hveranden) runde, noget som giver en umiddelbar spænding i dysten, men selvklart også forleder nogen til at spekulere taktisk, hvad angår hvilke type vine som ’ikke har været der endnu’. Den dygtige arrangør formår dog at gøre disse taktiske overvejelser grundigt til skamme!! Andre arrangører venter med svar og points til allersidst. Hvad der er bedst er ikke til at afgøre og det må være op til den enkelte vinklub, hvad de foretrækker.

En lille finte er den krævende opgave det er at rette besvarelser undervejs i konkurrencen. Her kan det være godt at have en hjælper eller benytte et ’rette hinandens opgaver’ i tre personers grupper efter strikte anvisninger fra arrangøren. Det virker faktisk bedre, end man skulle tro....

Anekdote 4: Som Jeppe i et kortvarigt ophold i fodenden af Baronens seng
Glæden ved den underspillede kappestrid - der altid ligger mellem vinklubbens medlemmer ved blindsmagning af vine - har gennem årene affødt mange underfundige, interne konkurrencer i vinklubben, og på et tidspunkt var nogle af os så letsindige, at vi meldte os til de dengang nys opståede åbne danske mesterskaber i vinsmagning. Med en stor portion ubegrundet selvtillid solidt parret med en tårnhøj angst for at blive fuldstændig til grin troppede vi 3 mand høj (’operaelskeren’, ’badmintonspilleren’ og undertegnede) op en forårssøndag på Hotel - og Restaurantskolen i Valby, hvor 2 dokumenteret yderst dygtige og meget velstrukturerede vinnørder havde påtaget sig arrangørværdigheden. Den ene kendte jeg lidt, for han var på et tidspunkt i sin karriere ved at skulle forske i hooligantilskuer kulturen inden for sport, men var samtidig så’uheldig’ at han - hvis jeg husker ret - med et ’bulls eye’ bud på en vin fra Salice Salentino i finalen om at være Danmarks bedste til italienske vine i DK, gik hen og vandt, og derefter dedikerede sit fortsatte liv til vinens tjeneste. Som fremragende organisator og vinformidler har han ganske givet bidraget til mere for mange, end hans sikkert fine studie om fodboldtilskuere nok ville have gjort. Hans makker, var allerede meget vinkyndig gennem mange år. Han havde markeret sig med usædvanligt gode skrivetilbøjeligheder i flere medier, ofte med overdådige beskrivelser af vinbouquet og en veludviklet evne til formidling bl.a. i podcasts, hvor man eksempelvis kan høre en venlig TV vært med familiære bånd til håndbold, ofte gøre sit yderste for at stoppe ham i tide, før detaljerne får overtaget ham (og lytterne) helt. Nuvel, et helt igennem velarrangeret mesterskab (som i skrivende stund er på 10. år) hvor ialt 12 vine - såvel traditionelle som ”skæve”, hvide som røde, samt tørre som søde - skulle smages blindt med 10 min til at bedømme hver vin. Blandt de kæmpende hold skulle de 3 bedste hold gå i finalen, hvor yderligere 3 vine ventede. Selve konceptet med 10 min til at gætte drue, land, region, enkeltmark og producent...og få skrevet det ned har i sig selv en indre psykologi. Hvordan bliver 3 personer enige om noget så hurtigt? Efter mangen en diskussion synes det, som om de fleste hold benytter devisen: De første 2-3 min tales der ikke, men hver enkelt byder for sig selv ind med et svar, hvorefter den håbede umiddelbare konsensus mellem de 3 smagere som oftest udebliver, og der må derefter drøftes frem og tilbage, og tit med en speciel vægt lagt på den enkelte smagers prefærencer og ekspertise områder.

Året er 2015, og 30 håbefulde hold dufter, smager og spytter, mens alle desperat inden for 10 min forsøger at nedfælde lidt fakta om vinen i et sindrigt skema med mulighed for gode point, i fald man kan ramme plet og kan nævne f.eks. kældermesterens navn og navnet på vinproducentens børn.....En blanding af nervøse hold, nogle (dem siddende bag os) var personale i en københavnsk vinbutik og var tydeligt nervøse for deres fremmøde i butikken den efterfølgende uge, såfremt de ikke gjorde det godt, og andre der havde deres rødder i restaurant eller vinmiljøet prøvede at være cool og ikke afsløre skyggen af usikkerhed over for os andre.

Selvom vi i egen optik ikke var monstrøst uenige igennem de 12 vine på vores ydmyge amatørhold, så var der dog flere steder, hvor ingen var rigtigt sikre på et bud, og det hele endte da også med, at vi tabte til mange hold (de fleste), men slog dog ét! I den efterfølgende artikel i et dansk mad- og vinblad indeholder referatet fra mesterskaberne en opmuntring til de dårligt placerede hold om at ’komme igen’ og bedre deres kundskaber. Hvor meget der skal til at vinde det år får vi syn for, da et af de andre af vores vinklubs medlemmer, ’hammerkasteren’, som i mange år har skrevet om vin dels for flere - nu krakkede - danske vinblade og dernæst i en mangeårig periode var succesfuld skribent for en stor dansk københavnerorienteret avis, har slået sig sammen med et andet dagblads - med hang til det jyske - vinanmelder (en yderst kyndig vinsmager og eminent skribent og forfatter) og går hele vejen til en flot sejr i årets dyst med et supergæt på en amerikansk Zinfandel i finalen. Det roser vi ham meget for ved de næste klubsmagninger, og selvom han slår det hen, er der ingen tvivl om, at en vinanmelder meget gerne vil kunne få lidt dokumenteret ”pondus” på denne vis, når han uge efter uge i dagspressen bedømmer nys fremkomne vine i den danske detailhandel. Vi er stolte - ikke over egen præstation, men over at vinklubben har én smager med helt fremme, og det drypper vel lidt....

Efter denne skuffende præstation må vi lige overveje situationen igen, men vover dog pelsen endnu en gang. Det næste år til mesterskaberne har vi forberedt os lidt mere med systematiske smagninger, og satser på at blive bedre placeret end første års nr 29. Det håb vakler dog kortvarigt, da det står klart, at antallet af hold det år er blevet udvidet til nu 36, og ambitionen om blot igen at blive nr 29 tangerer måske nok det realistiske. Det står også klart, at salen er fyldt med semi-professionelle, som for langt de flestes tilfælde enten arbejder med vin til daglig i form af import eller salg, eller er et sommelier-hold fra en af de nye nordiske gourmetrestauranter i København, og at vi skal lede meget efter et lignende hold som vort, fyldt med glade amatører, der har en ofte fejlagtig opfattelse af egne sensoriske og cerebrale evner inden for vinsmagning. Stemningen er opløftet, men også spændt, en slags afslappet-koncentreret tilgang, og nogle skal udenfor lokalet lige have den sidste test og varme ganerne op med et par eller 5 vine til intro før selve smagningen, og andre igen underspillet afprøver deres kunnen over for andre hold sådan lige for at overbevise om deres berettigelse. Smagningen går efter omstændighederne fint og en samlet 7.plads (som det bedste amatørhold det år), er vi ganske tilfredse med, og tænker at festen stopper her. Det kan trods alt have været et umådeligt sammentræf af held, og hvorfor udfordre det igen. Således gik flere år, hvor det at stille op til DM i blindsmagning ikke var på bordet.

Nogle år senere fik vi dog igen lyst og blev denne gang nr 13 af ialt 54 hold, og arrangementet var nu blevet så stort, at man arbejdede med prækvalifikation af de bedste 15 hold til næste års DM, og vi var således automatisk kvalificerede til året efter, en placering som fik den ene af arrangørerne til at komme forbi vort bord med et anerkendende nik. Nu fangede bordet, præ-kvalificeret, et pres for at præstere igen, et næsten krav om at stille op igen. Selvom forberedelserne til året efter var koncentrerede, var smagningen katastrofal for vort hold og som det første år måtte vi tage til takke med en placering i den absolutte nedre ende af feltet, sådan som det første år vi var med. ”Så gik den ikke længere”. Men et par år med fine placeringer havde dog givet lidt af smagen for at være med fremme i ”Baronens seng”, og da den ene af mesterskabs-arrangørerne afslutningsvis det år bekendte, at ”ved DM i blindsmagning gælder held overhovedet ikke” og påpegede, at flere hold stabilt havde holdt sig fremme i spidsen, besluttede vi os for på den baggrund at vælge at tolke det, som om vi ikke blot havde været heldige - men dygtige - de 2 år vi klarede os godt, og spekulerede så på vejen hjem over, hvad man kunne sige om de 2 dårlige år.

Idé til vinsmagning 11: Gæt på den blinde vin, måske med lidt hjælp

Vi smager igen blindt, som hold, og kan på et hvilket som helst tidspunkt give et gæt på det korrekte og kan derved få maksimalt 10 points (4 p for drue(r), 4 p for geografisk oprindelse, og 2 p for årgang (2 for helt rigtigt årstal og 1 p for +/-1 år fra det rigtige)).

Hvis holdet er usikkert på sit gæt og ønsker at få en smule hjælp (’lille hjælp’) kan de få det, og vil de efter dette ønske at gætte, kan de maksimalt få 8 points (3 p for drue, 3 p for geografi og 2 p for årgang). Den ’lille hjælp’ kan feks være: 1) Vinen er ikke fransk, 2) Der er kun 1 drue eller 3) Vinen har en del år på bagen.

Ønskes der derudover endnu mere hjælp (’store hjælp’) og der gættes efter dette, kan der maksimalt opnås 5 p (2 p for drue, 2 p for geografi og 1 p for præcist årstal. Den ’store hjælp’ kunne så være 1) Vinen er oversøisk, 2) Det er en af de mest plantede druer i verden, 3) Vinen er fransk.

Her må man prøve sig lidt frem, og der vil givet være nogen, som anfægter, hvor stor eller lille de føler, at hjælpen er. Når vi med årlige mellemrum holder klubmesterskaber med blindsmagning, er det ikke helt forkert at sige, at vinderen opnår i omegnen af 50% af det maksimalt opnåelige antal points, så man kan jo selv i holdquiz overveje, hvor meget det vil hjælpe én, at man får den ’store hjælp’ og dermed med lidt snilde trods alt kan score 50% af pointene hver gang.

Idé til vinsmagning 12: Vin og musik

Toner fra dejlig musik og vin spiller ofte fint sammen, hvad enten man vælger vin først og prøver at sætte musik til eller omvendt udvælger musikstykker, som så får tilpasset noget passende vin. Vi har prøvet begge dele, og jeg skal give et par eksempler på dette. Mange musikstykker indeholder i titlen hint til vin, som eksempelvis ”I need som fine wine and you, you need to be nicer” med The Cardigans, ”Sweet wine” med Cream, eller ”Last of the summer wine” med Palma Violets.

At rockmusikere også kan lide vin, kan man forvisse sig om ved at se The National spille og iagttage, at forsanger Matt Burninger foretrækker at have rødvin med på scenen - også når der spilles ”All that wine”. I Danmark kan vi også være med, som når Balstyrko synger ”Vi venter på vin”, eller når Love Shop spiller ”Druknet Senegal vin” om en rødvinsproduktion startet i 2013 i Senegal, og som i 2017 blev ædt op af aber.

Vores ’rocknørd’ i klubben havde på alle måder igennem årene udmærket sig i dansk rock historie, ikke mindst med udfærdigelsen af tykke bøger med systematisk gennemgang af rockmusikkens hovednavne og kom ind i vinklubben på et tidspunkt, da han lige havde været til en international rockfestival og hjembragte vin derfra. Han (og vi) var ’heldige’, for normalt var hans rejser til Island, Finland, Estland eller Bulgarien (- i bedste fald vinlande in spe), men denne gang var det til Loire-dalen, og han hjembragte stolt vine derfra og vedblev med at have et varmt hjerte for Loire vine.

Efter nogle år var han imidlertid blevet alvorligt syg, men holdt trods dette humøret højt og øste af sit musikmæssige overskud. Så i 2018 hvor hans smagelyst til vin var aftaget markant, indvilgede han trods gennemgribende sygdomsbehandling i at spille 10 musiknumre, som havde betydet noget for ham igennem hans karriere. Vi var så to udvalgte klubmedlemmer, som uafhængigt af hinanden udvalgte 10 vine hver. På denne vis ledsagede 2 vine hvert musikstykke, og vi fik smagt ialt 20 vine. Alt dette nævnes kun, fordi der lægges op til, at du, kære læser, selv udvælger gode musikstykker og så sætter vin til. Til denne aften bad vi faktisk alle klubmedlemmer om at give de 10 bedste rocknumre, som hver enkelt kunne komme på, og så kiggede vi på, hvor meget overlap der var - og der var en del.

Nedenfor en liste over de 10 musikstykker som blev spillet af ’ rock-nørden’ med tilhørende 20 vine. ’Punkguitaristen’ havde udvalgt de ’ulige numre’ og jeg de lige, og her gives ledsagekommentarerne kun på de lige numre:

MUSIK:
1. JERRY BYRNE "Lights Out" - 1958
VIN:
1: Saint Aubin, “La Princee”, Dom Hubert Lamy, Côte de Beaune, 2015
2: Chambolle Musigny “Charmes”, Morin Pere & Fils, Côte de Nuits, 1959
60 års jubilæum, hvad holder så lang tid? Vinyl, Rockabily ja. Hvad med vin? Ikke mange vine holder så langt tilbage, men 1959 var et godt år i Bordeaux og Bourgogne - en chance. Lidt arvegods fra far og svigerfar. Ikke til at få idag.

MUSIK:
2. LEVON & THE HAWKS "Further up the Road" - 1961
VIN:
3: Gewürztraminer ”Nussbaum”, Kellerei Tramin, Alto Adige, 2015
4: “Arwen”, Lilleø, Danmark, 2014
Blues-rock forløber for andre store bands. Arven går videre. Frisk og sprød. Derfor Arwen, et dansk tysk samspil (solaris, riesling, sauvignon blanc). Fra Lilleø.

MUSIK:
3. THE RONETTES "Be My Baby" - 1964
VIN:
5: Grüner Veltliner ”Liebedich”, Weingut Veyder-Malberg, Wachau, 2016
6: Champagne, Roger Brun “La Pelle” Grand Cru Extra Brut, Blancs de Noirs, Ay, 2011
Glad, optimistisk musik - derfor Champagne, 3 kvinder - 3 druer I champagne, 3 mørke kvinder - Her Blanc de NOIRS. Producent Roger BRUN, ”La Pelle” - skovl, også i betydningen skovle penge ind. 91/100.

MUSIK:
4. VELVET UNDERGOUND "Waiting for My Man" - 1967
VIN:
7: Gimmeldingen Spätburgunder Trocken, Weingut Christmann, Pfalz, 2014
8: “Cuvée Suzanne”, Vinding Montecarrubo, Terre Siciliane, Sicily, 2014
Helt ny stil - Peter Vinding Diers fandt gærtyper (R2 i 1979 sammen med australier), Bordeax (Ch Rahoul) bor nu på egen vingaard på Sicilien med sin hustru Suzanne (”her man”) - som han elsker - ”I love you Suzanne” - Lou Reed nummer. Suzanne, Sicilien, Syrah.....91/100.

MUSIK:
5. RICHARD HELL "Blank Generation" - 1976
VIN:
9: Pinot Noir, “Patricia’s Cuvée”, Joe Dobbes Family Estate, Oregon, 2013
10: “No Name”, Borgogno, Lange, Piedmonte, 2010
Musik med kant - vin med kant. Anarkistisk tilgang - også i vin. Vin der ”stritter”. Mangeårig Barolo producent Borgogno blev træt af restriktioner for Barolo så nu producerer han Barolo under navnet ”No Name”. Blanc Generation, Blanc Wine, No Name. 91/100.

MUSIK:
6. LYDIA LUNCH "Lady Scarface" 1980
VIN:
11: Château Cantemerle, Haut-Medoc, 2013
12: “Les Roncieres”, R Chevillon, Nuits St Georges 1.cru, 2007
Smooth/blød, jazzet, næsten sensuelt, Lynch agtigt. Det må blive Bourgogne. 91/100.

MUSIK:
7. THE PRETENDERS "Back On the Train Gang Again" 1982
VIN:
13: Côte Rotie “Bonnevaux”, J. Boutin, Rhone, 2014
14: Château Leoville Poyferre, St Julien, Bordeaux, 2008
1982 et stort år I Bordeaux og årgangen der gjorde Robert Parker berømt. Musikken lægger op til behagelig vin med lang eftersmag. Ikke noget forstilt (not predending)....Ikke årgang 1982 men 2008. 92/100. 60% CS, 30% Merlot.

MUSIK
8. BABY WOODROSE "Money for Soul" 2003
VIN:
15: Malpuesto, Bodegas Orben, Rioja, 2013
16: Flor de Pingus, Dominio de Pingus, Ribera del Duero, 2003
Dansk kunstner men med udenlandsk sang - dansker som laver vin i udlandet. Samme årgang som musikken 2003. Musik med styrke, råhed og temperament (SRT), vin med Siesseck, Ribera og TEMPRANILLO. Peter Vinding Diers er han onkel. 91/100.

MUSIK
9. THE RAVEONETTES "Love in a Trashcan" 2005
VIN:
17: Barolo, Domenico Clerico, Piedmonte, 2012
18: Pinot Noir, DuMOL, Russian River Valley, California, 2011
Flow-vin. Dansk musiker som har gjort det godt I USA. Hørte musik i pladeforhandler i Berkeley, derfor Kalifornisk vin. Musik i dur og mol - Vin pinot noir fra gården DeMOL. 89/100.

MUSIK:
10. FRK JACOBSEN "Thick Air" - 2013
VIN:
19: Tenuta San Guido, “Guidalberto”, Toscana, 2015
20: “Lytton Springs”, Ridge, Zinfandel, Dry Creek Valley, California, 2009
Expressivt, Thick air - vingaard i ”tyndere luft” på et højdedrag, Næsten asiatisk inspireret - vingaard ejet af asiat. Nummeret kommer fra albummet ”Lobsters” fra havet, vingaard med vand eller kilde i navnet. Ridge Vineyards (højdedrag), Japansk ejet, Zinfandel (80%) ”Lytton Springs” (15% Petite Syrah). 91/100.

3 år senere døde ’rocknørden’ desværre. Et langt og godt liv var ovre, og en mand hvis liv var præget af nysgerrighed, omhyggelighed og generøsitet var der ikke længere. For at mindes ham på bedste vis blev der lavet en mindesmagning, hvor en af hans nære venner ”dylanisten” havde gravet i vin-gemmerne (han bor over 3 etager med masser af trapper og hulrum) og fået lavet 8 sæt vine - og så fået sat musik til, en musik som lå ’rocknørden’ nær. Som minde om ’Rocknørden’ og ønsket om en genfødsel af ham blev drukket ’Da Capo’, Domaine Pegau, 2007, som var det tætteste vi kom på det guddommelige den aften.

Vine: Champagne Demière ”Cuvée Lysande”, 2009, Brut, 100% Meunier og Champagne Louis Dehu, ”Lea”, NV, Brut
Musik: ”Birthday”, Sugarcubes (Bjørk) (1987)

Vine: Sancerre Blanc, Riffault, Sauvignon Blanc, 2007 og Vina Tondonia Reserva, R Lopez de Heredia, Rioja, 1992
Musik: ”Viln Öö”, Mari Kalkun (Estland)(2010) og ”Adeins Eina Nott”, Megas (1987)

Vine: Hautes Côte de Nuits, ”En Gregoire”, Giboulet, 2017 og Galatrone, Petrola, Merlot, 2012
Musik: ”The passenger”, Iggy Pop, 1977 og ”Marque Moon”, Tlevision, 1977

Vine: Château Pibarnon, Bandol, 2012 og Finca Dofi, Priorat, 2001
Musik: ”The boy I love”, The Courettes, 2015 og ”Fantasia Tango”, Johanne Juhola/Reakton, 2019

Vine: Barolo ”Chiara Boscis”, Mosconi, 2015 og Prephylloxera, Terre Nerou, Etna Rosso, 2017
Musik: “Once I was”, Tim Buckley, 1967 og “Copenhagen”, Sods (Sort Sol), 1979

Vine: Rondo, Elverhøj, Esrum 2013 og Hideaway, Hvidtfeldt/Gundersen, 2006
Musik: ”Vile”, Narcosatanicos, 2018

Vine: Shiraz, Amon-Ra, Barossa Valley, 2006 og Domaine Pegau ”Da Capo”, 2007
Musik: “Just skin”, Died Pretty 1986 og “My generation”, The Who, 1965

Vine: Chinon Rouge, Les Picasses, 2015 og Château de Coulaine, Cab.Franc, Loire, 2016 og Bourgueil, Trinch, Dom Breton 2017
Musik: “Stykke for Vædderhorn”, Peter Otz og Frk Jacobsen “Morgen i Tokyo”, 2018

Idé til vinsmagning 13: Vin og musik - ’The Music Quiz’

Vin og musik egner sig også godt til quiz, hvor der både blind-smages og blind-lyttes. For så at gøre det ekstra udfordrende (eller måske hjælpende…) kan man kombinere de to ting, således at der er en fælles forbindelse (f.eks. Champagnen ’Veuve Cliquot (kaldet Den gule enke)’ og Beatles melodien ’Yellow Submarine’, hvor linket mellem de to er farven ’gul’). Eller et andet eksempel kunne være at spille Rolling Stones nummeret ’Brown Sugar’ og matche det med f.eks. Bordeauxvinen Château Cantenac Brown eller med en anden vin med ’brun’ i titlen f.eks. Rhônevinen fra producenten Guigal med titlen ’Côte Brune et Blonde’. Når vi dyster på denne vis, gives der typisk:

Maks 10 points for vin(4 for drue, 4 for geografi og 2 for årgang)
Maks 10 points for musikstykke (4 for kunstner, 4 for navn på stykket/album/værk og 2 for årgang)
Maks 5 points for ’linket’ mellem musik og vin (vi giver ofte også 5 points for et godt link, som er nyt og anderledes end det af quizværten ’planlagte’!)

Vi begyndte i 1998 med simple koblinger mellem mere alment kendte musikstykker og vine, hvor der var rimelige forbindelser og efter den store popularitet, som denne quiz form opnåede, blev sværhedsgraden øget noget og mere spidsfindige kombinationer blev fundet. Nedenfor er der nogle links, som man efter smag kan adaptere. Det er klart, at de nedenstående forslag bærer præg af tidsalder og en klub, hvor mange har ganske god forstand på musik, men man kan tilpasse det efter klubsammensætning. Operanørder eller hip-hop tilhængere vil være nich prægede, og hvis de er i klub sammen, så kan man med fordel blande spørgsmålene, så alle får noget af deres favoritter. Denne quizform egner sig rigtig godt til holdkonkurrence og kan også fint anvendes i andre sociale sammenhænge end i en vinklub

Oplagte kombinationer (man kan evt give ledtråde som ’farve’ etc):
1. En vin fra Tuscana og musik fra operaen ’Tosca’ af Puccini
2. Pinot Noir, Hamilton Russel, Sydafrika (eller anden Pinot Noir) og musik ’Nights of white satin’ med Sort Sol
3. Sød Sauternes vin (f.eks. Château Rayne Vigneau) og nummeret ’Sweet Wine’ med Cream
4. Rosso di Montalcino, Poggio Antico, Toscana og nummeret ’Red’ af Tina Dichow (farven rød).
5. Chianti Classico, Monsanto, ’Il Poggo Reserva’ (med den sorte hane ’Gallo Nero’ som tegn på Chianti) og musik ’Little Red Rooster’ skrevet af Willie Dixon og spillet af Rolling Stones.

Mellemsvære kombinationer:
6. Casa Lapostolle, Merlot, Chile (eller en anden Merlot vin) og ’Blackbird’ af The Beatles
(Merlot er en omskrivning af ordet solsort på fransk)
7. Château MoutonRotschild og ’Sheeps’ fra albummet Animals med Pink Floyd
8. Zinfandel, Beringer, Napa, USA og nummeret ’Sinners’ med Hank Williams
(Zinfandel drikkere kaldes ofte i USA for ’Zinners’)
9. Cabernet Sauvignon, Coppola, Napa, Californien og musik af Wagner (’Valkyrieridtet’)(det bruges i Francis Ford Coppola’s film ’Apocalypse Now’)
10. Château SmithHaut Lafitte og musik af Patty Smith(f.eks. ’Gung Ho’)
11. Châteauneuf du Pape *Vieux Telegraphe’ og musik ’TelegraphRoad’ af Dire Straits

Avancerede kombinationer:
12. Wolf Blass, Shiraz, Australien og musik af gruppen Steppenwolf (ens ’Born to be wild’) eller nummeret ’000’ af Steppeulvene
13. Château LynchBages og musik fra TV-serien ’Twin Peaks’ (instruktør David Lynch)
14. Château Beychevelle og nummeret ’Wooden Ships’ med Crosby, Stills, Nash and Young
(Beychevelle slottet ligger ned til en flod, har et fint træskib med sejl på sin etiket (flådefortid hos den oprindelige slotsejer), og slottets navn er en omskrivning af ’sænk sejlene’ hvilket flådens skibe i gamle dage ogte gjorde når de passerede forbi slottet)
15. Aloxe Corton, Louis Latour, Bourgogne og musik ’Just like Tom Thumbs blues’ af Bob Dylan hvor der synges ’I started up with Burgundy, but soon I hit the harder stuff......’
16. Marquis de Riscal, Rioja, Spanien og ’Glor på vind(r)uer’ med Anne Linnet (fra albummet Marquis de Sade)
17. Blauer Zweigelt baseret østrisk vin og musik af Miles Davis ’Kind of Blue’ (farven blå) eller ’Blue’ af Joni Mitchell.
18. Château LeovilleBarton, Bordeaux og musik af Ludwig van Beethoven (initialer ’LB’ i både vinslotnavn og komponists navn)
19. The 28th Road, Mourvedre, D’Arenberg, Australien og musik med Robert Plant ’29th Palms’ (tallene 28 og 29 lige efter hinanden)
20. Late Harvest, Chenin Blanc, Stellenbosch, Sydafrika og musik af Neil Young ’War of man’ fra albummet ’Harvest moon’, eller spille nummeret ”Harvest” fra albummet ’Harvest’ (meget lettere).
21. Lan, Riserva, Rioja, Spanien og musik af Niels Lan Doky (f.eks. ’Forever grateful’)
...og find selv på flere kombinationer, mere eller mindre udspekulerede, under hensyntagen til din vinklubs sammensætning og deres ’tidsperiode’, hvad angår musik.

Som afslutning på dette kapitel blot et eksempel på en seneste vin - og musikquiz, vi havde i 2019.

Vin og Musik (Fredag den 15. nov 2019)

Runde 1:
Vin: Champagne, Pol Roger, Brut, NV
Musik: ’Eight miles high’, The Byrds (fra ’Fifth Dimension’, 1966) og ’My Generation’, The Who (fra ’live at Leeds’, 1970)
Forbindelse: Roger(Roger Daltrey (fra Who) og Roger McGuinn (fra Byrds) passer med Pol Roger)
Runde 2:
Vin: Donkiesbaai, Olifants River Valley, Sydafrika, 2018 (100% Steen (dvs Chenin Blanc))
Musik: ’Elia Rising’, Sort Sol (fra ’Snakecharmer’, 2001), sang: Steen Jørgensen og Sissel Kyrkeby
Forbindelse: Steen
Runde 3:
Vin: Riesling ’Schwarzhof’, Egon Müller, Mosel, 2018 og Spätburgunder ’Alte Reben’, Fritz Wassmer, Baden, Tyskland, 2015.
Musik: ’Goldberg Variationer’, Johan Sebastian Bach (1742, indspillet med Glen Gould i 1982) og ’Radioactivity’, Kraftwerk (fra ’Radioactivity’, 1975)
Forbindelse: Tyskland(begge vine og begge musikstykker)
Runde 4:
Vin: Beaujolais, St Amour, ’Les Tines’, Dom. de Gry-Sablon, 2018
Musik: ’En nat bliver det sommer’ (fra 1990) og ’Drømmenes København’ (fra DK, 1992) begge med LoveShop.
Forbindelse: Kærlighed(Amour vs Love)
Runde 5:
Vin: Château Simone, App Palette Controle (Aix en Provence), Provence. Dels en ’Rosé’: ’Les Grands Charmes’, 2015 og en ’Rød’fra 2012.
Musik: Nina Simone (3 numre fra Nina Simone sings the Blues, 1967)
Forbindelse: Simone- sangerinde og vinslot
Runde 6:
Vin: Pinot Noir, “Dog Point”, Malborough, New Zealand, 2016.
Musik: Procol Harum “A salty dog”, 1969 og Bob Hund(“0 til 100”), 2019
Forbindelse: Hund
Runde 7:
Vin: Vega Sicilia, ’Valbuena 5’, Ribera del Duero, Spanien, 2013
Musik: Susanne Vega’Tom’s Diner’ og ’Lucca’ fra ’Solitude standing’, 1987
Forbindelse: Vega
Runde 8:
Vine: Gigondas, Halos de Jupiter, Syd-Rhône, 2015 og Sean Thackney ’Orion’, Napa, Kalifornien, USA, 2014.
Musik: David Bowie ’Life on Mars?’ fra albummet Honky Dory, 1971 og ’Rocket Man’ (Elton John/B Taubin, 1991) her spillet af Kate Bush i 2018
Forbindelse: Verdensrummet(Halo de Jupiter, Orion, Mars, Rocket Man)
Runde 9:
Vin: Shiraz, ’The DeadArm’, d’Arenberg, McLaren Vale, Australien, 2016
Musik: Grateful Dead ’Truckin’ fra albummet ’American Beauty’, 1970
Forbindelse: Død
Runde 10:
Vin: Portvin, Vintage Port, Graham’s 2007 (drue Touriga National)
Musik: Lucas Graham, ’Red wine’ fra albummet ’Lucas Graham’, 2012 samt National ’Nobody else will be there’ og ’Day I die’ fra albummet ’Sleep well beast’ 2017
Forbindelse(r): Graham (vin+kunstner) og National (drue+kunstner)

Anekdote 5: Man bliver klogere med alderen, men fattigere (på duftevne) med tiden
(parafrasering af en CV Jørgensen tekstpassage)
Bøgerne siger, at evnen til at dufte falder, når man ældes, og at selv intens træning ikke kan forhindre dette. Selv finder jeg med tiden, at påstanden nok er let overvurderet….... For adskillige år tilbage bød jeg - når lejligheden var til det - min kære far og svigerfar på kælderens bedste vine, der med alderen havde udviklet nuancer, som jeg mente netop de to herrer ville sætte pris på. De havde begge igennem hele deres liv været vininteresserede og har givet interessen videre til næste generation. Efterhånden som de begge nærmede sig de 80 år, bemærkede jeg dog, at de ved vore sammenkomster nok anerkendte de gode vine på etiketten, men i tiltagende grad indbyrdes diskuterede, om flere af vinene ’var faldet af på den’. De nævnte, at de tidligere i deres liv havde smagt bedre vin, og at de gode producenter og vinslotte måske endda ikke længere lavede så god vin som i gamle dage. Med indgående studier af eksperters vurderinger kunne jeg for mig selv konstatere, at de vine jeg serverede for dem var blevet bedømt endog meget fint af vinanmeldere og om noget meget bedre end de to ældre herrers fremhævede ’fortidige’ vine. Ofte enedes de to ældre vinkendere om, at en god, kraftig vin fra Spanien, Sydfrankrig eller oversøisk til en fornuftig pris var det, de reelt foretrak.

Jeg nævnte aldrig over for dem begge den mulighed, at duftevnen hos dem kunne være faldet med alderen, men indbød derimod min svigerfar til at være gæst ved en af vinklubbens smagninger, da han alligevel var på et overnatningsophold hos os. Han fandt selve det, at kunne blindsmage stærkt opreklameret og mente, at vinklubben ikke reelt kunne vurdere vines kvalitet og pris og medbragte derfor selv en kraftig vin, der var fornuftigt (læs lavt) prissat for at understrege sin pointe. Da vores smagning den aften skulle starte, var det med et par blinde vine, og efter servering af den første vin udspandt der sig den vanlige afventende tavshed blandt medlemmerne. Dette sker ofte, idet ingen så tidligt på aftenen ønsker at være for skråsikker og derefter blive ydmyget med et håbløst gæt. Men lige netop den dag tog ’operaelskeren’ mod til sig og bød klart ind med et bud på vinen. ”Kunne det ikke være en Pinotage” udbrød han på en overraskende måde, der var meget ulig ham, idet han ofte kæmpede med sin ambivalens, når han skulle afgive bud på blinde vine. Hans gæt affødte en vis tavshed og ville normalt været blevet fulgt op af nogle ’jo’ eller ’tja’ og så lidt udfordrende spøgsmål og et alternativt gæt. Men lige netop denne aften tænkte jeg, at det var godt at imponere svigerfar, og jeg bekræftede derfor unaturligt hurtigt ’operaelskerens’ bud som værende korrekt, og alle vinklubbens medlemmer var imponerede over buddet, men lod sig ikke mærke med det. Selv svigerfar var tydeligt imponeret og var mundlam. Her skete så det, som ellers ikke plejede at komme over ’operaelskerens’ læber - han fulgte sit ’bulls eye’ svar op med en diskret tillægskommentar rettet til svigerfar, idet han lænede sig ind over bordet mod ham og sagde: ”...sådan plejer vi at starte”. Ingen hoveren…, bare en markering af at vi faktisk i egen selvforståelse godt kunne finde ud af at gætte blinde vine.

Svigerfar nød aftenen, og selvom mange gættede, at den vin han have medbragt ikke var af nogen specielt ædel type, så nød alle den og udtalte rosende ord om den vin, og svigerfar blev meget glad og er flere gange vendt tilbage til oplevelsen. Nu er hverken far eller svigerfar imidlertid på denne jord mere, men med mindet om deres hyggestunder sammen og deres snakke - ikke ulig den de to ældre herrer i tilskuerlogen i det hedengangne Muppet show havde, så tænker jeg, at der hvor de er nu, er der ganske givet noget rødvin de kan smage med stor glæde - men om duftsansen er intakt er jeg mere tvivlende overfor.

Idé til vinsmagning 14: Vin middage

Til de normale vinsmagninger smages der først, og først senere på aftenen serveres så noget mad (ca kl 22). Derved overser vi ofte de nuancer, som kan komme frem ved kombinationen af mad og vin, en ’kunstart’ som er spændende selv at eksperimentere udi. Som med mange andre ting her i livet er det ofte et spørgsmål, om vinen skal ’falde i harmoni’ med maden eller netop skal afsøge kontraster og give den kant? Man kan selvsagt også diskutere hvad - vin eller mad - der skal ’bestemme’. Skal man finde en god opskrift og så matche vinen til? Eller skal man udvælge vine, som man gerne vil drikke og så udfærdige en madmenu, som ledsager de udvalgte vine?

Vi har gennem årene afholdt aftener, hvor vi har lavet flere retter mad og serveret tilhørende vine fra flere vinklubmedlemmers kældre. Helt fra starten var konceptet, at vi ud fra en nøje udfærdiget madplan mødtes nogle stykker tidligt på eftermiddagen (’snitteholdet’) og så - mirakuløst nok - få færdiggjort en 8-12 retter til om aftenen, som oven i købet viste sig at være overskuelige at servere. Vi kører som oftest med 2 sæt tallerkener (holder på bestik og glas mellem retterne), og efter hver ret er det på forhånd uddelegeret, hvordan vi på skift bærer ud, vasker tallerkener, gør næste vin(e) klar, sørger for vand, anretter og serverer næste ret. Det fungerer faktisk - også senere på aftenen!

Man kan diskutere, hvilken type mad der skal serveres til sådanne middage, og i de nedenfor givne 3 eksempler er der anført nogle retter, som blev serveret ved vores vinmiddage i henholdsvis 2007, 2011 og 2021. De 3 aftener (ud af 14) er nævnt, fordi de afspejler spændvidden i vores tilgang til vinserveringerne ved middagene. Da vi oprindeligt begyndte med disse middage, serverede vi typisk 1 vin til hver ret, og det udviklede sig hurtigt til at være 2 vine til hver ret (2007, vores 100. møde jubilæum), og ’toppede’ i 2011 med 3 vine til hver ret (se nedenfor). Selvom det var en fantastisk aften i 2011, så blev konklusionen også, at så mange forskellige vine var lidt for uoverskueligt, når der også var mad til. Efter dette reducerede vi antallet af vine til hver ret og er nu endt på kun at servere 1 vin til hver ret, men til gengæld har vi holdt antallet af retter oppe! Tager man lidt færre retter, kan det (ligesom ved vin og ost) være sjovt at servere 2 meget forskellige vine til hver ret for at udfordres i at finde det bedste ’match’. Der findes flere både danske og internationale bøger, som gennemgår matchningen af vin og mad systematisk (f.eks. ”The wine dine dictionary” af Victoria Moore (2017), men ”Vinen til maden” (oprindelig 1.udgave, 2004 og opdateret siden) begået af en indsigtsfuld Københavnsk dagblads vinanmelder er meget anvendelig og ”holder” stadig (jeg bruger den ofte).

SMAGNING no 100: Vinmiddag den 15. maj 2007
Butterdejssnitter ”100”
Champagne, Larmandier-Bernier, Blanc de Blancs Brut, Premier Cru Vertus
*****
Dagens hvide fisk i spinat-persille creme
(Are Madame Bize-Leroy’s white wines Burgundy’s reference points ?)
Bourgogne Blanc, Leroy, 1997
Meursault, Leroy, 2001
*****
Ravioli med vilde svampe, ricotta og salvie-smør
(Det livsglade italienske hjørne)
Chianti Classico, Riserva ’Possio Rosso’, San Felice, 2000
Brunello di Montalcino, Fuligni, 2001
****
Løgrisotto med olivensauce
(….ungt eller gammelt ? ….fra klubbens fødeår til nu)
Château Carbonnieux, Graves, 2005
Ch Haut Marbuzet, St. Estephe, 1988 / Chäteauneuf du Pape ’Les Cedres’, Jaboulet, 1988
*****
Paté med and, fasan, pistacie og fennikelsalat
(Samme drue, men fra hver sit sted)
Vosne Romanee ’Millesime’, P.Rion, Bourgogne, 2002
Rochioli, Pinot Noir ’Estate’, Russian River Valley, 2007
*****
Perlehøne med rodfrugter, røsti og rødvinssauce
(En anden drue, igen fra hver sin verdensdel)
Château Pichon Longueville, St Julien, 1999
Beringer, Cabernet Sauvignon ’Private Reserve’, Napa Valley, 2000
*****
Kalvegullash med selleri-kartoffelmos og persille
(Kraft og alder……..)
Barolo ’Colonnello/Bussia Soprano’, Aldo Conterno, 1996
Domaine de Vieux Telegraphe ’Le Crau’, Châteauneuf du Pape, 2001
*****
Oste - ko, får, ged…..og oliven
(Det sydlige Europa)
Château Pibarnon, Bandol, 1998
Aalto, Bodegas Y Vinedos Aalto, Ribera del Duero, 2004
*****
Chokoladekage med hindbærcreme fraiche
(……..portvin af store glas)
Dow, Vintage Port, 1983
*****
Kaffe avec + chokolade
* Stjerne betyder rydde ud, vaske tallerkener af, servere næste ret og sørge for vin og vand

Smagning no 109, Vinmiddag fredag den 18. marts 2011
MENU
Canapéer m. røget laks og avocadocreme
Champagne, Roederer, Brut Premium, NV
Champagne, Lamandier-Bernier, Vielles Vignes de Cramant, Grand Cru, Brut, 2004
Champagne, Henriot, Brut Millenium, 1995
(”Bobler og år.....”)
*
Torsk med røget skinke og spinatfløde
Meursault, 1 cru ’Les Charmes’, Jobard, Bourgogne, 2004
Riesling, ’Niernstein Pettenthal’, Gunderloch, Rheinhessen, Tyskland, 2009
Grüner Veltliner, ’Achleiten Smaragd’, Prager, Wachau, Østrig, 2008.
(’Fedme, mineral og gletscher vand...’)
*
Risotto med svampe
Château Terte Roteboeuf, St Emilion, Frankrig, 1995
Barolo ’Bussia’, Prunotto, Piedmont, Italien, 1989
Silver Oak, Cabernet Sauvignon, Napa Valey, USA, 1991
(”Too old to rock ’n’ roll, but too young to die....”)
*
Ravioli med ricotta, pinjekerner og salviesmør
Barolo ’Faletto’, B.Giacosa, Piedmont, 2000
Barolo ’Cannubi Bochis’, L.Sandrone, Piedmont, 2003
Barolo ’Cerretta’, G.Ettore, Piedmont, 2004
(Fuld fart frem i Barolo…)
*
Andepaté med fennikelsalat
Gevrey Chambertin ’Combe-du-Dessus’, D.Mortet, Bourgogne, 2003
Gevrey Chambartin, P.Damoy, Bourgogne, 2002
Gevrey Chambertin ’La Clef du Sol’, 1er Cru, P.Rion, Bourgogne, 2002
(’Pinot - on the run’…..med 3 store Bourgogne producenter)
*
Kalvefilet med kartoffel-grønt lasagne
Château Baron de Pichon-Longueville, Pauillac, Bordeaux, 2000
Château La Fleur-Petrus, Pomerol, Bordeaux, 2005
Château Smith-Haut-Lafitte, Graves, Bordeaux, 2006
(’På rundtur i Bordeaux…’
*
Lammeryg med ratatouille og sellerimos
Château Beaucastel, Châteauneuf du Pape, 1990
Domaine Tempier ’La Tourtine’, Bandol, 2001
Mourvedre ’Old Garden’, Hewitson, Barossa Valley, Australien, 2001
(’Sneaky fox in Provence and elsewhere…’)
*
Oste
Zinfandel “Lytton Springs”, Ridge, Santa Cru Mountains, USA, 2006
Zinfandel “Rockpile”, Seghesio, Sonoma County, USA, 2006
Col Solare, Ch.Ste.Michelle/Antinori, Columbia Valley, Washington, USA, 2002
(’Vulgar or just Zinners…’)
*
Panna cotta med appelsin
Botrytis-Semillon ’Noble One’, de Bertoli, New Sounth Wales, Australien, 2002
Château Lafaurie-Peyraguey, Sauternes, Bordeaux, 2005
*
Kaffe, chokolade, avec

Smagning no 172, Vinmiddag lørdag den 19. november 2021
MENU
Pizza m. ricotta og grønkål
Champagne,’740’, Jaquesson, Extra Brut, NV
*
Lakserillette med purløg
Champagne, Pol Roger, Brut, 2008
*
Torsk m. spinat og pasta
Meursault,’Vieilles Vignes’, Nicolas Patel, Bourgogne, 2018
*
Grillet spidskål, gulerødder og søde kartofler m. grønsagsglace
Gevry Chambertin,’Mes Cinque Terroirs’, Dennis Mortet, Bourgogne, 2015
*
Bygotto med kantareller og salviesmør
Tignanello, Antinori, Toscana, 2014
*
Toast m. blandede svampe og persille
Brunello de Montalcino, Uccelliera, Toscana, 2010
*
Langtidsbagte løg m. græskar og fennikelsauce
Barolo, Trediberri, Piedmonte, 2015 (fra magnum)
*
Ristet knoldselleri-rosmarin m. sorte linser, trøffel og rødvinssauce
Cabernet Sauvignon, Ritchie Creek, Napa, 2005
*
Braisseret okse fra Vaserne m. bagte rødbeder
Château Leoville-Poyferre, St.Julien, Bordeaux, 2008
*
Lammeryg m. grillet rød peber, aubergine, squash, røsti og olivensauce
Château Beaucastel, Châteauneuf du Pape, 2012
*
Oste (Manchego og Comté)
Gran Clos, JM Fuentes, Priorat, 2014
*
Riskage m. æblekompot
Moulin Touchais, Anjou, Loire, 1964
*
Pærer m. valnødder, svesker og flødeskum
Vintage Port, Dow, 1977
*
Kaffe, chokolade, avec

Idé til vinsmagning 15: Vinspillet (spilleplade, spørgsmålplader, brikker og terning er vedlagt i spillekassen ”Vinspillet”)

At quizze i spørgsmål om vin er i begrænset omfang sjovt, og selvom der findes flere vinspil på markedet udelukkende med spørgsmål på en spilleplade, har de aldrig slået stærkt an i Danmark, nok fordi selv danske vinnørder er vin-smagere snarere end blot at reducere deres vininteresse til teoretiske spørgsmål. Omvendt kan udelukkende blindsmagning af vin nok være spændende og udfordrende, men ’kalder’ måske også på en variation, og her kommer ideen til dette vinspil ind. En kombination af disse 2 ting er måske det allerbedste. Hvis man så dertil lægger det aspekt, at man dyster på hold mod hinanden med deraf følgende interne diskussioner før afgivelse af svar, så giver det i min optik mange underholdende aftener.

Grundprincippet i dette vinspil er at man på forhånd har udvalgt 10-12 vine, som enten er valgt af den, som er quizmaster, eller er sammensat af en vinhandler, som ofte er meget villig til at sammensætte en ’blind kasse’ hvis man fortæller, hvilket niveau ens vinklub er på. Man kan f.eks. bede om 1 mousserende, 4 hvide, 6 røde og 1 sød/dessert (eller blot 3-4 tørre hvide og 6-7 tørre røde vine, så der er 10 i alt) af en rimelig kvalitet, så karakteristika for drue og region træder frem i rimeligt ”gætbart” omfang. Man kan også få en kasse, hvor der er 2 mousserende vine, én til velkomst og én som præmie til det vindende hold, og så de andre 10 flasker til spillet!

Vi har nogle gange i vores klub været to quizmasters, som hver havde udvalgt 5-6 vine, så vi - mens holdene gættede vine - havde fornøjelse af at smage den andens blinde vine, hvilket også gav et godt udgangspunkt for, hvorledes krav til poin givning skulle være.

Spillet er vedlagt regler og spørgsmål i spillekassen ”Vinspillet” og kan tilpasses og udvikles efter behov.

a) I vores klub har vi på spillepladen tilføjet et par ekstra felter, som hedder ’etiketter’ og her har vi printet et antal etiketter, som har fået overstreget et ord, som så skal gættes (f.eks. en del af slotsnavnet, et område, eller en klassifikationsgrad). Det er ikke medtaget på spillepladen, men kan adderes efter eget initiativ.

b) Man kan også udvide spillet, så man har nogle ’garderingskort, (f.eks. 4-6), som holdet må smide ind ved blindsmagningerne og så får lov til at lave 2 gæt på vinen (hvis der f.eks. er stor uenighed i gruppen).

c) Selvom det oprindelige spil er tænkt som et spil for 2 hold, kan det sagtens spilles af flere hold (vi har spillet det med 4 hold à 3 personer og det fungerer fint). I dette tilfælde skal spørgsmålskategorien: ”de 5 svar” så bare udføres ved at alle hold hver især nedskriver deres bud på de 5 svar samtidigt.

d) Hvis spillet skal afsluttes lidt hurtigere end planlagt efter reglerne, og der bliver for langt mellem smagningerne, kan man udnævne de ledige felter på spillepladen (de felter som aktuelt ikke udløser spørgsmål eller smagning) til også at udløse ’smagning’, og derved fordobler man sandsynligheden, for at der bliver smagning. Specielt mod slutningen af aftenen kan koncentrationen om spørgsmål godt blive mindre end den om smagning…

Der er i spillekassen ”Vinspillet” vedlagt nogle plader med en liste af spørgsmål, men disse kan selvklart suppleres afhængigt af behov i jeres vinklub. Det er muligt f.eks. at have lettere spørgsmål, som giver 1 point for rigtigt svar. Man kan selv udvælge dem blandt de opstillede spørgsmål og sværere spørgsmål som giver 2 p, og hvor det enkelte hold selv vælger sværhedsgrad. Det trækker spillet lidt ud, og vi har prøvet det tidligere, men har derefter forladt den tilgang.

Vinspillet
8600 Silkeborg

Kontakt
dorte@trykvaerket.dk
Tlf: 5354 5740

CVR: 42885568